Åbningsbalance

Indhold

En åbningsbalance er den opgørelse over aktiver, gæld og egenkapital, der ligger til grund ved starten af et regnskabsår eller ved en virksomheds opstart. Den svarer til den balance, der lå ved afslutningen af det forrige regnskabsår — eller, ved en nystiftet virksomhed, til de indskud og forpligtelser, der er på plads ved stiftelsen.

Åbningsbalancen ved stiftelse

Når en virksomhed stiftes, kræver loven en åbningsbalance som dokumentation for, hvad selskabet starter med. I et almindeligt ApS, der stiftes med kontantindskud, er åbningsbalancen simpel: 40.000 kr. på bankkonto, 40.000 kr. i egenkapital. I et selskab, der stiftes ved apportindskud — fx hvor en eksisterende virksomhed indskydes som modydelse for aktier — er åbningsbalancen mere omfattende og skal ledsages af en vurderingsberetning fra en revisor.

Åbningsbalancen ved stiftelse indsendes typisk sammen med stiftelsesdokumentet til Erhvervsstyrelsen og bliver den juridiske grundlag for selskabets økonomi fra dag ét. Fejl her kan skabe komplikationer mange år frem — særligt hvis værdier sættes for højt og dermed udløser kapitaltab senere.

Åbningsbalancen ved nyt regnskabsår

I et eksisterende selskab er åbningsbalancen pr. 1. januar (eller den valgte regnskabsstartdato) identisk med ultimobalancen pr. 31. december det foregående år. Tal kommer direkte fra primoposteringerne, der teknisk overføres ved årsafslutningen. Bogføringsmæssigt er der altså ikke noget “nyt” arbejde — åbningsbalancen er blot resultatet af, at det forrige år er lukket korrekt.

Det er dog god praksis at gennemgå åbningsbalancen ved et nyt års start: stemmer kassebeholdninger, debitorer, kreditorer, lager og mellemregninger med den underliggende dokumentation? En fejl her vil typisk forplante sig hele året, før den opdages, og kan udløse retting af to regnskabsår, hvis det er alvorligt nok. Det er den simpleste investering i en ren årsstart.