Acceptfrist

Indhold

Acceptfristen er den periode, inden for hvilken et tilbud kan accepteres med bindende virkning. Accepteres tilbuddet inden fristens udløb, er aftalen indgået. Kommer accepten for sent, er tilbuddet bortfaldet.

Fastsat eller legal frist

Tilbudsgiveren kan selv fastsætte fristen: “tilbuddet er gældende til og med den 30.” Er der ingen frist angivet, gælder den legale acceptfrist efter aftaleloven — den tid, der med rimelighed må antages at gå, før svaret kommer frem. Fristen omfatter tid til forsendelse begge veje plus en passende betænkningstid, og den vurderes konkret efter tilbuddets karakter og branchens praksis.

Ved mundtligt tilbud gælder en særregel: det skal accepteres straks, medmindre andet fremgår.

For sen accept

En for sen accept er ikke en accept, men et nyt tilbud, som den oprindelige tilbudsgiver frit kan afslå. Der gælder dog en oplysningspligt: er accepten sendt i tide og har afsenderen grund til at tro, at den er kommet frem rettidigt, skal tilbudsgiveren give besked om, at den anses for forsinket. Undlades det, er aftalen alligevel indgået.

Hvorfor fristen bør stå eksplicit

Uden en angivet frist opstår usikkerhed på begge sider. Tilbudsgiveren ved ikke, hvor længe kalkulationen er bundet, og modtageren ved ikke, hvornår muligheden lukker. For tilbud med prisfølsomme forudsætninger — materialer, valuta, underleverandørpriser — er en kort og udtrykkelig acceptfrist reelt en risikoafdækning.

To formuleringer er værd at have med i standardtilbuddet:

• Acceptfrist: “Dette tilbud er gældende til og med [dato]”
• Forbehold: for prisændringer på materialer og for kapacitet på leveringstidspunktet

Bemærk desuden, at det ikke er en accept, hvis modtageren accepterer med ændringer — det er et nyt tilbud, som skal accepteres af den oprindelige tilbudsgiver. I forhandlingsforløb med flere udvekslinger er det værd at holde styr på, hvem der sidst har afgivet et tilbud, og hvornår fristen på det udløber. Se også aftaleloven.