Acontoskat

Indhold

Acontoskat er den forudbetaling af selskabsskat, som selskaber betaler i løbet af indkomståret. Ordningen fungerer parallelt med lønmodtageres A-skat: skatten betales løbende i takt med indtjeningen frem for et år bagud.

Ordinær acontoskat

Skattestyrelsen fastsætter den ordinære acontoskat automatisk som 50 % af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs faktiske selskabsskat. Beløbet opkræves i to lige store rater:

• 1. rate: senest 20. marts
• 2. rate: senest 20. november

Nystiftede selskaber har ingen historik og får derfor ingen ordinær acontoskat i de første år. De skal selv vurdere, om der bør indbetales frivilligt — ellers rammer hele skatten som restskat med tillæg.

Frivillig indbetaling og tillæg

Ud over de ordinære rater kan et selskab indbetale frivilligt. Systemet er indrettet med tillæg og godtgørelse, så det kan betale sig at ramme rigtigt:

• Frivillig indbetaling i marts: giver en godtgørelse, fordi pengene betales tidligt
• Frivillig indbetaling i november: pålægges et mindre tillæg
• Frivillig indbetaling 1. februar året efter: pålægges et højere tillæg
• Manglende indbetaling: restskattetillæg, der ikke er fradragsberettiget

Satserne fastsættes årligt. For indkomståret 2025 var tillægget 0,7 % på de to første og 1,1 % på den tredje, mens restskattetillægget var 6,6 %. Forskellen mellem at ramme rigtigt og at lade det stå er dermed betydelig — restskattetillægget er reelt en dyr og ikke-fradragsberettiget rente.

Den praktiske disciplin er enkel: to gange om året, i februar og i oktober, holdes det forventede årsresultat op mod de allerede betalte rater, og differencen vurderes. Det kræver et opdateret estimat for året, hvilket i sig selv er et argument for at have en rullende resultatprognose. Uden den bliver acontoskatten et gæt — og gættet koster enten rente eller unødigt bundet likviditet.