Advokat
Beskikket juridisk rådgiver med møderet for domstolene — underlagt tilsyn, ansvarsforsikring og god advokatskik.
Indhold
Advokat er en beskyttet titel. Den kræver en kandidatgrad i jura, tre års praktisk juridisk arbejde under en advokat, bestået advokateksamen og beskikkelse fra Justitsministeriet. Advokater har møderet for domstolene og er underlagt Advokatsamfundets tilsyn.
Advokatens pligter
- God advokatskik som fastlagt i de advokatetiske regler
- Tavshedspligt om klientens forhold
- Interessekonfliktkontrol før en sag antages
- Klientkontoregler med adskilt forvaltning af klientmidler
- Ansvarsforsikring og garantistillelse
- Pligter efter hvidvaskloven ved visse sagstyper
Klager over en advokats adfærd eller salær behandles af Advokatnævnet.
Salær og aftale om vilkår
Advokatsalær kan aftales frit. De almindelige former er timebetaling, fast pris for en afgrænset opgave, og — i visse sagstyper — resultatafhængige elementer inden for de rammer, reglerne tillader. Ved sager for forbrugere gælder særlige krav til prisoplysning.
For en virksomhed er de vilkår, der bør aftales på forhånd, ret enkle:
- Hvem arbejder på sagen og til hvilken timesats
- Et estimat med aftale om orientering, hvis det overskrides
- Rapportering: hvornår og i hvilken form
- Afgrænsning: hvad opgaven omfatter og ikke omfatter
Valg af advokat
Juridisk rådgivning er specialiseret. Den advokat, der er stærk i en retssag, er ikke nødvendigvis den rette til en virksomhedshandel, en ansættelsesretlig tvist eller en rekonstruktion. For virksomheder giver det ofte mening at have en fast advokat til det løbende og hente specialister ind til det, der falder uden for.
Det, der oftest gør en forskel i praksis, er, hvornår advokaten inddrages. En kontrakt gennemgået før underskrift koster en brøkdel af en tvist om den samme kontrakt to år senere — og en juridisk vurdering, der kommer, mens der stadig er handlerum, er værd noget helt andet end en, der kommer bagefter.