Afskrivning

Indhold

Afskrivning er den systematiske fordeling af et aktivs anskaffelsessum over dets økonomiske levetid. Princippet er enkelt: et aktiv — fx en maskine, en bil eller en bygning — bidrager til virksomhedens indtjening over flere år, og derfor skal omkostningen ved at anskaffe det også fordeles over de samme år. Afskrivninger er den måde, regnskabet afspejler, at aktiver slides og forældes med tiden.

Almindelige afskrivningsmetoder

De typiske afskrivningsmetoder er:

• Lineær afskrivning: samme beløb hvert år over levetiden
• Saldoafskrivning: en fast procent af den til enhver tid resterende værdi (skattemæssig standard for driftsmidler)
• Aktivitetsbaseret afskrivning: baseret på faktisk brug, fx antal driftstimer

Lineær afskrivning er den mest udbredte regnskabsmæssigt og bruges typisk for bygninger, inventar og immaterielle aktiver. Saldoafskrivning er den skattemæssige standard for driftsmidler i Danmark — afskrivningssatsen er typisk 25 % af den resterende værdi pr. år.

Levetider og forskel mellem regnskab og skat

Den valgte levetid afhænger af aktivtypen. Typiske eksempler er:

• IT og computere: 3-5 år
• Inventar og kontorudstyr: 5-10 år
• Maskiner og produktionsudstyr: 5-15 år
• Biler: 4-7 år
• Bygninger: 25-50 år
• Goodwill og udviklingsomkostninger: 5-10 år (med øvre regnskabsmæssige grænser)

Skattemæssige afskrivninger følger ofte andre regler end de regnskabsmæssige — særligt for driftsmidler, hvor saldoafskrivning typisk giver hurtigere fradrag end den regnskabsmæssige lineære afskrivning. Forskellen mellem de to håndteres som udskudt skat i regnskabet. Det er et område, hvor god dokumentation og et veldrevet anlægskartotek er afgørende — særligt for virksomheder med mange aktiver, hvor manuel håndtering hurtigt bliver fejlbehæftet.