Afstemning

Indhold

Afstemning er den generiske betegnelse for enhver kontrol, hvor to sæt tal sammenholdes for at se, om de stemmer overens. Det kan være bogføringen mod en bank, mod en lagerbeholdning, mod en lønopgørelse eller mod en kreditors kontoudtog. Princippet er det samme: virkeligheden skal kunne genfindes i regnskabet.

De mest almindelige afstemningstyper

I en almindelig virksomhed laves der typisk afstemninger på følgende områder:

• Bankafstemning: bogføringen mod bankudtoget — den hyppigste og vigtigste
• Debitorafstemning: debitorlisten mod den enkelte kundes saldokontrol
• Kreditorafstemning: kreditorlisten mod leverandørers kontoudtog
• Lagerafstemning: bogført lagerværdi mod fysisk optælling
• Momsafstemning: bogført momstilsvar mod den indberettede angivelse
• Lønafstemning: bogføringen mod lønsystemet og lønbilagene

Hver type har sin egen frekvens — banken afstemmes typisk ugentligt eller månedligt, lagre kvartalsvis eller årligt. Det vigtige er, at afstemningerne foregår systematisk og dokumenteres, så det altid kan vises, hvornår en konto sidst er gennemgået.

Hvad en god afstemning kræver

En afstemning er kun værd noget, hvis afvigelser undersøges og forklares. Det værste — og det mest udbredte — er at en bogholder noterer en differance, accepterer den og bogfører forskellen direkte ud uden videre forklaring. Det får tallene til at stemme på papiret, men ødelægger informationen om, hvad der reelt skete.

God afstemning betyder at hver afvigelse spores, forklares og enten rettes eller dokumenteres. Det er typisk den disciplin, der skiller en kompetent bogholder fra en, der bare lukker tallene af. Og det er den disciplin, der gør, at en virksomhed kan stå inde for sit regnskab over for både revisor, ejer og myndigheder.