Anlægsaktiver

Indhold

Anlægsaktiver er de aktiver i virksomheden, der er beregnet til varig brug — ikke til omsætning eller forbrug på kort sigt. Hvor omsætningsaktiver (lager, debitorer, likvider) typisk udskiftes inden for et år, har anlægsaktiver en levetid på flere år og bidrager til driften over tid. Anlægsaktiver afskrives gradvis over deres økonomiske levetid for at afspejle slitage og forældelse.

De tre kategorier af anlægsaktiver

Årsregnskabsloven opdeler anlægsaktiver i tre hovedkategorier:

• Immaterielle anlægsaktiver: goodwill, patenter, varemærker, udviklingsprojekter, software
• Materielle anlægsaktiver: grunde, bygninger, maskiner, inventar, biler
• Finansielle anlægsaktiver: kapitalandele i dattervirksomheder, langfristede tilgodehavender, værdipapirer

Hver kategori har sine egne regler for værdiansættelse, afskrivning og nedskrivning. Materielle anlægsaktiver afskrives typisk over deres økonomiske levetid; goodwill og udviklingsprojekter afskrives over en periode, der må højst være den forventede levetid for det, de relaterer sig til.

Anlægsaktiver i balancen

I balancen står anlægsaktiver øverst på aktivsiden — fra de mindst likvide til de mest likvide. Forholdet mellem anlægs- og omsætningsaktiver fortæller meget om virksomhedens karakter: en kapitalintensiv produktionsvirksomhed har typisk store anlægsaktiver, mens en konsulent- eller handelsvirksomhed har relativt få. Forholdet kaldes ofte “kapitalstruktur” og er en af de første ting, en bank eller investor ser på.

God praksis for økonomifunktionen er at have et velorganiseret anlægskartotek, gennemføre årlig fysisk optælling af materielle aktiver og løbende vurdere, om nogle aktiver bør nedskrives eller skrottes. Anlægsaktiver er ofte en glemt del af balancen, fordi de ikke flytter sig dagligt — men de kan blive en kilde til ubehagelige overraskelser ved revisionen, hvis de ikke holdes ved lige gennem året.