Spring til indhold
Sidst opdateret:
Læsetid:3 min

Årsregnskabsloven – opbygning, principper og samspil med IFRS

Årsregnskabsloven fastsætter kravene til danske virksomheders årsrapporter. Se hvordan loven er opbygget, hvad den regulerer, og hvornår IFRS gælder i stedet.

Indhold

    Årsregnskabsloven (ÅRL) fastsætter kravene til, hvordan danske virksomheder skal udarbejde og offentliggøre deres årsrapport. Loven gennemfører EU’s regnskabsdirektiv i dansk ret og er grundlaget for de fleste danske virksomheders regnskabsaflæggelse.

    Opbygning: byggeklodsmodellen

    Loven er bygget op efter et byggeklodsprincip. Hver regnskabsklasse har et sæt minimumskrav, og de højere klasser bygger oven på de lavere. Dermed stilles der flest krav til de virksomheder, hvor regnskabet har flest brugere.

    KlasseTypisk virksomhedKravniveau
    APersonligt ejede virksomhederFrivillig anvendelse
    BSmå ApS’er og A/S’erGrundkrav
    CMellemstore og store virksomhederUdvidede krav
    DBørsnoterede og statslige aktieselskaberHøjeste krav

    Det overordnede princip: retvisende billede

    Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Princippet går forud for de specifikke regler: Hvis en regel i en konkret situation ikke fører til et retvisende billede, skal virksomheden give yderligere oplysninger og i særlige tilfælde fravige reglen og begrunde det.

    Lovkrav, valgmuligheder og skøn

    Årsregnskabsloven indeholder både ufravigelige krav og valgmuligheder. Det er vigtigt at holde dem adskilt, når regnskabspraksis fastlægges.

    Eksempel: udviklingsomkostninger

    Et ApS bruger 2 mio. kr. på at udvikle en ny softwareplatform.

    • Valgmulighed: loven tillader, at omkostningerne aktiveres som et immaterielt aktiv, når betingelserne er opfyldt – men selskabet kan også vælge at udgiftsføre dem.
    • Lovkrav: aktiveres de, skal et beløb svarende til de aktiverede udviklingsomkostninger (efter skat) bindes på en særlig reserve under egenkapitalen. Beløbet kan ikke udloddes som udbytte.
    • Skøn: ledelsen skal vurdere, om projektet vil skabe fremtidig indtjening, og over hvor lang tid aktivet skal afskrives.

    Valget påvirker både resultat, egenkapital og muligheden for udbytte. Det bør derfor være en bevidst ledelsesbeslutning – ikke noget, der afgøres ved årsafslutningen.

    Samspil med IFRS

    Børsnoterede virksomheder skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS), som gælder direkte via EU-regler. Moderselskabets eget årsregnskab kan aflægges efter IFRS eller efter årsregnskabslovens regler for klasse D. Øvrige virksomheder kan frivilligt vælge at anvende IFRS.

    Beslægtet lovgivning

    • Bogføringsloven: krav til registrering og opbevaring af transaktioner
    • Revisorloven: krav til revisors arbejde og erklæringer
    • Selskabsloven: bl.a. regler om udbytte og kapitalforhold
    • Kapitalmarkedsloven: krav til børsnoterede selskabers offentliggørelse
    Kilde

    Årsregnskabsloven (LBK nr. 402 af 23/03/2026) – gældende lovbekendtgørelse på Retsinformation.

    Hjælp til regnskabspraksis og årsafslutning

    Aventra-Consult hjælper med at fastlægge og dokumentere regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og årsafslutning efter årsregnskabsloven og IFRS. Læs om Closing & Reporting.

    Brug for sparring om jeres økonomifunktion?

    Skriv til os om jeres situation. Vi gennemgår jeres behov og kommer tilbage med konkrete forslag — typisk inden for en uge.