B-skat
Skat af indkomst, hvor der ikke indeholdes ved udbetaling — betales typisk i ti rater efter forskudsopgørelsen.
Indhold
B-skat er den skat, en person selv skal indbetale af indkomst, hvor der ikke er indeholdt A-skat ved udbetalingen. Typiske eksempler er overskud af selvstændig virksomhed, honorarer uden tjenesteforhold, udlejningsindtægter og visse former for kapitalindkomst. Ansvaret for at skatten bliver betalt ligger her hos modtageren, ikke hos udbetaleren.
Sådan opkræves B-skatten
B-skatten fastsættes på grundlag af forskudsopgørelsen og opkræves i ti rater i løbet af året:
- Ti rater, ikke tolv: juni og december er ratefri måneder
- Forfald den 20. i hver af de ti måneder
- Betalingskort eller Betalingsservice — beløbene fremgår af TastSelv
- AM-bidraget opkræves særskilt som B-bidrag efter samme rytme
Overstiger den forventede indkomst det, forskudsopgørelsen bygger på, kan raterne reguleres op i løbet af året. Den mulighed bruges for lidt: mange selvstændige lader forskudsopgørelsen stå urørt og møder i stedet en restskat med tillæg året efter.
De typiske fælder
Den første er likviditet. B-skatten er ikke trukket fra pengene, når de går ind på kontoen — hele beløbet ligner disponibel likviditet, indtil raten forfalder. Uden en fast praksis med at hensætte skatteandelen ved hver indbetaling bliver B-skatten en tilbagevendende likviditetsklemme.
Den anden er blandet indkomst. En person kan sagtens have både A- og B-indkomst — for eksempel et lønnet job og en konsulentforretning ved siden af. Her skal begge dele stå i forskudsopgørelsen, ellers bliver enten trækprocenten eller raterne for lave.
Den tredje er grænsen mellem honorarmodtager og lønmodtager. Vurderer Skattestyrelsen, at der reelt var et tjenesteforhold, skifter beskatningen karakter, og udbetaleren kan komme til at hæfte for den manglende indeholdelse. For virksomheder, der bruger freelancere i længerevarende og styrede opgaver, er det en risiko, der bør vurderes på forhånd — ikke ved en kontrol.