Bogføringsloven

Indhold

Bogføringsloven (LBK nr. 700 af 24/05/2022) er den danske lov, der regulerer, hvordan virksomheder skal registrere, opbevare og dokumentere deres økonomiske transaktioner. En revideret version trådte i kraft i 2022 og indfører gradvist krav om digital bogføring frem mod 2026–2028 — en forandring, der reelt påvirker langt de fleste danske virksomheder.

De vigtigste krav

Loven stiller fire centrale krav til, hvordan bogføringen skal håndteres. For det første skal bogføringen ske løbende — og senest ved udgangen af hvert kvartal. Det betyder slut med at samle bilagene op i en bunke til årets slutning. For det andet skal bilagene opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning, hvilket både gælder fakturaer, kvitteringer og kontoudtog.

Det største nyhed er kravet om, at bogføringen skal foretages i et godkendt digitalt bogføringssystem. Det er ikke længere nok at føre regnskabet i et regneark. Endelig skal en beskrivelse af bogføringsprocessen være tilgængelig på dansk — det vil sige en kort, intern dokumentation af, hvordan virksomheden faktisk håndterer sine bilag.

Digital bogføringspligt — tidslinje

Den digitale bogføringspligt rulles ud i tre etaper, så virksomhederne har tid til at omstille sig:

• 2024: Virksomheder med pligt til at indberette årsregnskab til Erhvervsstyrelsen (regnskabsklasse B–D)
• 2026: Virksomheder med en omsætning på over 300.000 kr.
• 2028: Alle øvrige virksomheder

Hvad et godkendt digitalt system betyder

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en liste af bogføringssystemer, der lever op til kravene. Et godkendt system skal kunne håndtere sikker opbevaring, automatisk sikkerhedskopiering, afsendelse af e-fakturaer og generering af SAF-T-eksport (et internationalt format til skatte- og revisionsmyndigheder). Brug af et ikke-godkendt system kan medføre bøder, og i værste fald risikerer virksomheden, at årsregnskabet ikke godkendes.

Praktiske konsekvenser for ledelsen

For en CFO eller økonomichef betyder loven tre konkrete handlinger. Først skal man tjekke, om virksomhedens nuværende bogføringssystem står på Erhvervsstyrelsens liste over godkendte systemer — er det ikke det, skal der lægges en plan for skiftet. Dernæst skal man sikre sig, at man overholder fristen for sin virksomhedstype. Endelig skal man få dokumenteret bogføringsprocessen — det er nu et lovkrav, og den dokumentation kommer ofte til kort, når den skal hentes frem under en revision.