Debet

Indhold

Debet er i bogføringen den venstre side af en postering — modstykket til kredit. Det bruges til at registrere forøgelse af aktiver eller reduktion af gæld og egenkapital, samt til at bogføre omkostninger. Sammen med kreditten danner debetten den dobbelte registrering, der er kernen i al moderne bogføring.

Konteringsreglerne for debet

I dobbelt bogføring følger debetsiden faste regler afhængig af kontotypen:

• Aktiver: øges ved debet — fx bankindbetaling, varekøb til lager, betalt depositum
• Gæld: reduceres ved debet — fx afdrag på lån, betaling af leverandørfaktura
• Egenkapital: reduceres ved debet — fx udbytte til ejerne
• Omkostninger: bogføres som debet — fx løn, husleje, varekøb
• Indtægter: reduceres ved debet — typisk ved kreditnotaer eller returneringer

For hver postering skal debetbeløbet og kreditbeløbet stemme. Det er denne balance, der giver bogføringen dens selvkontrollerende egenskab og er fundamentet for, at en saldobalance overhovedet kan stemme.

Et praktisk eksempel

Når virksomheden modtager en faktura fra en leverandør på 10.000 kr. plus 2.500 kr. moms, bogføres:

• Debet: Omkostningskonto (fx Kontorartikler) 10.000 kr.
• Debet: Købsmoms 2.500 kr.
• Kredit: Kreditorer 12.500 kr.

Summen af debet (10.000 + 2.500 = 12.500) stemmer med summen af kredit (12.500). Når fakturaen senere betales, bogføres:

• Debet: Kreditorer 12.500 kr. (gælden reduceres)
• Kredit: Bank 12.500 kr. (aktivet reduceres)

Igen stemmer debet og kredit, og kreditorkontoen lukker ned til nul.