Direkte omkostninger

Indhold

Direkte omkostninger er omkostninger, der direkte kan henføres til et bestemt produkt, en bestemt ordre eller et bestemt projekt. De er det modsatte af indirekte omkostninger (overheads), der dækker virksomheden bredt og må fordeles via en allokeringsmetode. Direkte omkostninger er fundamentet for produktkostpris, dækningsbidrag og bidragsregnskab.

Typiske direkte omkostninger

Eksempler på direkte omkostninger er:

• Råvarer og materialer der indgår i et bestemt produkt
• Produktionsløn der direkte kan henføres til en produktionsordre
• Underleverandører der leverer specifikt til et projekt
• Fragt og told der vedrører et bestemt varekøb
• Provision der er knyttet til et bestemt salg

Det fælles kendetegn er, at omkostningen kan måles og henføres til en bestemt enhed — uden behov for skøn eller fordelingsnøgler. Det gør de direkte omkostninger til den mest objektive del af kostprisberegningen.

Direkte versus indirekte omkostninger

Hvad der præcis er “direkte”, afhænger af hvilken enhed der måles på. Lønnen til en produktionsmedarbejder er direkte i forhold til en produktionsafdeling, men kan være indirekte i forhold til en enkelt produktionsordre, hvis vedkommende arbejder på flere ordrer samtidig. Lønnen til en administrationsmedarbejder er typisk indirekte i forhold til både produkter og produktionsafdelinger.

I praksis er afgrænsningen mellem direkte og indirekte omkostninger en designbeslutning, der afhænger af, hvor præcist virksomheden vil måle. En meget detaljeret tidsregistrering kan gøre tidligere indirekte omkostninger direkte, men det koster også i administrativt arbejde. Den rette afvejning afhænger af, hvor meget den ekstra præcision er værd i forhold til omkostningen ved at få den. Det er en disciplin, der typisk skal balanceres mellem økonomifunktionen og produktionsledelsen — og som med fordel revurderes med få års mellemrum, når forretningsmodellen ændrer sig.