Efterpostering

Indhold

En efterpostering er en bogføringspost, der oprettes efter en regnskabsperiode er afsluttet — typisk efter månedsskifte, kvartalsskifte eller årsskifte. Efterposteringer bruges til at rette fejl, indarbejde glemte bilag eller foretage de justeringer, som revisor eller ledelsen kræver, før et regnskab kan godkendes.

Typiske grunde til efterposteringer

Behovet for efterposteringer opstår oftest i en af følgende situationer:

• Afskrivninger og hensættelser: årlige korrektioner, der ikke er en del af den daglige bogføring
• Periodiseringer: indtægter og udgifter, der skal fordeles på den korrekte periode
• Revisionskorrektioner: ændringer foreslået af revisor under årsrevisionen
• Lukkebogføring: overførsel af resultatposter til egenkapital ved årsafslutning

I praksis foregår efterposteringer typisk i en separat kassekladde, så de er let identificerbare. Mange virksomheder mærker dem også med et særligt bilagsnummer-spor, så det er tydeligt, hvilke posteringer der hører til den daglige drift, og hvilke der er efterposter.

Forholdet til regnskabsloven

Bogføringsloven tillader, at en periode lukkes og efterfølgende åbnes igen for korrektioner — men det skal ske sporbart. Det betyder, at en efterpostering ikke må camoufleres som en almindelig postering på dagen for den oprindelige fejl. Den skal bogføres med korrekt dato og en tydelig forklarende tekst, så det fremgår, at det er en efterpostering.

Det er også god praksis, at efterposteringer godkendes af en anden person end den, der oprettede dem — særligt når de vedrører resultatpåvirkende beløb. Det er en simpel kontrol, der reducerer risikoen for både fejl og bevidst manipulation.