Ekstraordinært udbytte
Udbytte besluttet i løbet af året uden for den ordinære generalforsamling — mod en mellembalance og ledelsens erklæring.
Indhold
Ekstraordinært udbytte er udlodning besluttet i løbet af regnskabsåret uden for den ordinære generalforsamling. Muligheden gør det muligt at udlodde overskud, efterhånden som det optjenes, i stedet for at afvente den næste årsrapport.
Betingelserne
- Bemyndigelse: generalforsamlingen skal have bemyndiget det centrale ledelsesorgan, eller generalforsamlingen skal selv træffe beslutningen
- Første årsrapport skal være aflagt — der kan ikke udloddes ekstraordinært i selskabets første regnskabsår
- Mellembalance: en balance, der viser, at der er tilstrækkelige frie reserver
- Ledelsens erklæring om, at udlodningen er forsvarlig
- Registrering af beslutningen efter selskabslovens regler
6-månedersreglen
Er balancedagen i den seneste godkendte årsrapport mere end seks måneder gammel, kræves der en mellembalance, som er gennemgået af selskabets revisor — hvis selskabet er underlagt revisionspligt. Er den godkendte årsrapport nyere end seks måneder, kan udlodningen baseres på den, og en revisorgennemgået mellembalance er ikke nødvendig.
Det er derfor billigst at træffe beslutningen inden for det halve år efter godkendelsen af årsrapporten — en detalje med reel betydning for omkostningen ved udlodningen.
Forsvarlighedskravet vejer tungere
Ved ekstraordinært udbytte er ledelsens ansvar skærpet i praksis, fordi beslutningen træffes uden det fulde årsregnskabsgrundlag. Vurderingen skal omfatte selskabets likviditet, kendte og forventede forpligtelser, og udsigterne for resten af året.
Viser det sig senere, at udlodningen ikke var forsvarlig, kan ledelsen ifalde erstatningsansvar, og udlodningen kan kræves tilbage. Det er værd at dokumentere grundlaget skriftligt i forbindelse med beslutningen — en kort note med likviditetsprognosen og de forpligtelser, der er taget højde for, er tilstrækkelig og gør en betydelig forskel bagefter.
Praktisk anvendelse
Ekstraordinært udbytte anvendes typisk til at flytte overskudslikviditet op i et holdingselskab, hvor den er beskyttet mod driftsselskabets risiko — og hvor udlodningen er skattefri ved en ejerandel på mindst 10 %. Det er en enkel og effektiv risikoafdækning, men den forudsætter, at driftsselskabets egen likviditet og kapitalgrundlag fortsat er tilstrækkelige.