Erhvervelsesmoms
Momsen en dansk virksomhed selv beregner ved køb af varer fra andre EU-lande — omvendt betalingspligt i praksis.
Indhold
Erhvervelsesmoms er den moms, en dansk momsregistreret virksomhed selv skal beregne, når den køber varer fra en virksomhed i et andet EU-land. Sælgeren fakturerer uden moms, og betalingspligten flyttes til køberen — princippet om omvendt betalingspligt.
Sådan virker mekanismen
- Sælger fakturerer uden moms mod dokumentation for købers gyldige momsnummer
- Køber beregner 25 % af fakturabeløbet som erhvervelsesmoms
- Beløbet angives som moms, der skal betales i rubrikken for varekøb i udlandet
- Samme beløb angives som købsmoms, hvis der er fuld fradragsret
- Fakturaværdien angives i rubrik A — værdien af EU-varekøb
Ved fuld fradragsret er nettoeffekten nul: samme beløb ind og ud. Formålet er ikke at opkræve penge, men at sikre, at varen beskattes i forbrugslandet, og at momsen kan følges i EU’s kontrolsystemer.
Når nettoeffekten ikke er nul
Har virksomheden kun delvis fradragsret eller ingen fradragsret, bliver erhvervelsesmomsen en reel omkostning. En momsfritaget virksomhed — en klinik, en skole, en finansiel virksomhed — skal beregne og betale erhvervelsesmomsen fuldt ud uden at kunne fratrække den. Netop derfor gælder der en registreringspligt for erhvervelser over en beløbsgrænse, også for virksomheder der ellers ikke er momsregistrerede.
Ydelser følger samme princip
Ved køb af ydelser fra udlandet — også fra lande uden for EU — gælder en tilsvarende omvendt betalingspligt for de fleste ydelser mellem virksomheder. Det rammer i praksis alle: softwareabonnementer, cloudtjenester, onlineannoncering og konsulentydelser fra udenlandske leverandører. Momsen angives i en egen rubrik og fratrækkes efter samme regler.
Det er her, mange mindre virksomheder overser noget. Regninger fra store internationale platforme kommer uden moms, ser ud til at være billige, og bogføres uden videre. Uden beregning af moms ved omvendt betalingspligt er angivelsen forkert — også når nettoeffekten er nul. Ved en kontrol udløser det en efterangivelse, og for virksomheder uden fuld fradragsret også en reel efteropkrævning.