Faste omkostninger

Indhold

Faste omkostninger er omkostninger, der forbliver konstante uanset virksomhedens produktion eller salg — i hvert fald inden for et bestemt aktivitetsinterval. Hvor variable omkostninger stiger og falder med aktiviteten, ligger de faste omkostninger som et grundlæggende lag, der skal dækkes uanset hvad. Det gør de faste omkostninger til en central kapacitetsbeslutning: hvor stor en kapacitetsforpligtelse vil virksomheden påtage sig?

Typiske faste omkostninger

Eksempler på faste omkostninger er:

• Husleje og ejendomsskat
• Funktionærløn til medarbejdere med fast løn
• Forsikringer
• Afskrivninger på anlægsaktiver
• Faste IT-licenser og abonnementer
• Bankgebyrer og faste kontoomkostninger
• Renteomkostninger på langfristede lån

Det fælles træk er, at virksomheden skal betale disse omkostninger, hvad enten omsætningen er stor eller lille. I korte perioder kan de ikke ændres uden organisatoriske beslutninger — fx opsigelse, fraflytning eller frasalg.

Faste omkostninger og forretningsmodellen

Niveauet af faste omkostninger er en strategisk beslutning, der definerer virksomhedens karakter. En kapitalintensiv virksomhed som en industrivirksomhed har høje faste omkostninger og dermed høj breakeven; en virksomhed der opererer med outsourcing og variable kontrakter har lavere faste omkostninger og lavere breakeven, men typisk også lavere marginer ved højere omsætning.

Virksomheder med høje faste omkostninger har stor “operational gearing” — det betyder, at små ændringer i omsætningen oversættes til store ændringer i resultatet. Når omsætningen stiger, falder resultatet ned i bundlinjen, fordi de faste omkostninger allerede er dækket. Når omsætningen falder, vendes effekten lige så hurtigt mod virksomheden. Det er en af grundene til, at virksomheder i sæsonbestemte eller konjunkturfølsomme brancher ofte arbejder bevidst med at gøre flere af deres omkostninger variable — fx via outsourcing, freelancere eller forbrugsbaserede aftaler — selv om det måske koster lidt mere pr. enhed.