Finansiering

Indhold

Finansiering er skaffelsen af den kapital, en virksomhed har brug for til drift og investering. Grundvalget står mellem tre kilder — egenkapital, fremmedkapital og intern finansiering — og afvejningen mellem dem udgør virksomhedens kapitalstruktur.

De tre kilder

• Egenkapital: ejernes indskud og opsparet overskud. Ingen tilbagebetalingspligt, men den dyreste kapital målt på afkastkrav — og den udvander ejerskabet ved ny tilførsel
• Fremmedkapital: lån og kredit. Billigere, fradragsberettiget rente, men med afdragspligt og covenants
• Intern finansiering: frigørelse af kapital bundet i debitorer, lager og anlæg

Den tredje kilde er den mest oversete og ofte den billigste. En reduktion af debitordagene med ti dage frigør likviditet uden rente, uden sikkerhedsstillelse og uden forhandling med nogen.

Kapitalstruktur

Gæld øger afkastet på egenkapitalen, så længe afkastet af de investerede midler overstiger renten — den såkaldte gearingseffekt. Men gearingen forstærker også nedadgående udsving og reducerer robustheden. Den rigtige kapitalstruktur afhænger derfor af, hvor forudsigelige pengestrømmene er.

• Stabile, forudsigelige pengestrømme kan bære en høj gældsandel
• Cykliske eller usikre pengestrømme kræver en større egenkapitalbuffer
• Vækstvirksomheder med negativt cash flow finansieres typisk med egenkapital, fordi gæld ikke kan betjenes

Kilderne i praksis

• Bank: kassekredit og anlægslån mod sikkerhed
• Realkredit: billigst, men kræver fast ejendom
• Leasing og factoring: finansiering knyttet til bestemte aktiver
• Kapitalfonde og business angels: egenkapital mod ejerandel og indflydelse
• EIFO: statslige låne- og garantiordninger
• Tilskud og innovationsmidler til udviklingsprojekter

Uanset kilde er én ting fælles: finansiering skaffes lettest, når den ikke er akut nødvendig. En virksomhed, der forhandler en kreditramme et halvt år før behovet, får andre vilkår end en, der forhandler i den uge, hvor lønnen skal betales. Det er derfor, en rullende 12-måneders likviditetsprognose ikke bare er et styringsværktøj, men også et forhandlingsværktøj.