Forskudsopgørelse

Indhold

Forskudsopgørelsen er Skattestyrelsens budget for en persons indkomst og fradrag i det kommende indkomstår. Den danner grundlag for trækprocenten og fradraget på skattekortet og for de rater, personer med B-indkomst skal betale. Forskudsopgørelsen for et nyt år åbner typisk i november året før.

Sådan bliver den til

Skattestyrelsen danner forskudsopgørelsen automatisk ud fra de senest kendte oplysninger — i praksis indkomsten to år tilbage, fremskrevet. Det fungerer fint for den, hvis økonomi ligger stabilt, og dårligt for alle andre:

• Jobskifte eller lønændring slår ikke igennem af sig selv
• Køb eller salg af bolig ændrer renteudgifter og ejendomsværdiskat
• Start af selvstændig virksomhed kræver aktiv indtastning af forventet overskud
• Ændret befordring efter flytning eller nyt arbejdssted
• Udbytte fra eget selskab er ikke kendt på forhånd

Hvad fejl koster

Er forskudsopgørelsen sat for lavt, trækkes der for lidt skat i løbet af året, og forskellen dukker op som restskat på årsopgørelsen — med tillæg, hvis den ikke betales inden fristen i det nye år. Er den sat for højt, låner staten rentefrit af privatøkonomien indtil årsopgørelsen. Ingen af delene er katastrofale, men begge er unødvendige.

Forskudsopgørelsen kan rettes hele året i TastSelv, og ændringen slår igennem på det næste lønudbetalingstidspunkt. Retter man i god tid, fordeles korrektionen over flere måneder; retter man i november, presses hele korrektionen ned i de sidste udbetalinger.

For virksomheder er forskudsopgørelsen relevant på to måder. Ved ansættelse af medarbejdere med væsentligt ændret indkomst er en påmindelse om at rette forskudsopgørelsen en billig service, der forebygger overraskelser. Og for ejerledere er den stedet, hvor det planlagte udbytte skal indtastes — glemmes det, kommer skatten som restskat i stedet for som løbende træk.