Frikort

Indhold

Frikort er det skattekort, der tillader skattefri indkomst op til et fastsat loft. Det anvendes typisk af unge studerende, skoleelever med fritidsjobs eller personer med meget lav indkomst. På frikortet trækkes der ingen A-skat, så længe den samlede indkomst i kalenderåret holder sig under frikortets beløbsgrænse.

Beløbsgrænser og brug

Frikortets beløbsgrænse svarer omtrent til personfradraget — i 2024 ca. 50.000 kr. For unge studerende kan beløbsgrænsen være højere, hvis de er omfattet af særlige regler om studietillæg.

Frikortet bruges typisk:

• Unge med fritidsjob i fx en butik eller restaurant
• Studerende med deltidsarbejde
• Personer med meget lav lønindkomst
• Folk på orlov eller pause fra arbejdsmarkedet

Frikortet beskytter mod, at lave indkomster utilsigtet udløser skat — særligt for unge, der har deres allerførste lønindkomst og endnu ikke har fået etableret deres skatteforhold.

Hvad sker når frikortet er brugt op

Hvis personen i løbet af året tjener mere end frikortets beløbsgrænse, skifter Skattestyrelsen automatisk fra frikort til hovedkort. Fra det øjeblik trækkes der almindelig A-skat af den løn, der ligger over grænsen.

For arbejdsgivere er det en god disciplin at vurdere skattekortets type ved nyansættelse — særligt ved deltidsjobs og fritidsjobs. Mange unge er ikke selv klar over, om de har et frikort eller et hovedkort, og fejl kan resultere i for lille eller for stort skattetræk, der enten må korrigeres senere eller skaber unødvendige diskussioner.

For den unge medarbejder er det værd at huske, at frikortet er en hjælp, ikke en gave. Hvis indkomsten nærmer sig grænsen, vil resterende indkomst beskattes med fuld A-skat, og kan ende med at give en uventet skatteopgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har skiftet fra frikort til hovedkort i tide.