Fuldmagt (skabelon)
Det juridiske dokument der giver en person ret til at handle på en andens vegne — fundamentet for at lade andre repræsentere selskabet eller en privatperson.
Indhold
En fuldmagt er det juridiske dokument, der giver en person ret til at handle på en andens vegne. Personen, der giver fuldmagten, kaldes fuldmagtsgiver; personen, der modtager den, kaldes fuldmægtig. Fuldmagter er fundamentet for at lade andre repræsentere selskabet eller en privatperson — fx ved at indgå aftaler, gennemføre transaktioner eller møde op til møder.
Forskellige typer fuldmagter
Almindelige typer er:
- Generel fuldmagt: ret til at handle bredt på fuldmagtsgivers vegne
- Specifik fuldmagt: til en bestemt handling, fx underskrift på en bestemt aftale
- Bankfuldmagt: til at administrere en bankkonto
- Prokura: selskabsretlig fuldmagt der giver vidtgående handlefrihed
- Tegningsret: ret til at tegne selskabet juridisk
- Fremtidsfuldmagt: der træder i kraft ved fuldmagtsgivers fremtidige uarbejdsdygtighed
Hver type har sit eget omfang og sine egne formkrav. En generel fuldmagt giver bred handlefrihed; en specifik fuldmagt er afgrænset til præcis det, der står i dokumentet.
Indhold og formkrav
En god fuldmagt indeholder:
- Fuldmagtsgivers navn og CPR/CVR
- Fuldmægtigens navn og CPR/CVR
- Præcis beskrivelse af, hvad fuldmagten dækker
- Eventuel tidsbegrænsning
- Underskrift fra fuldmagtsgiver og dato
- Eventuel notarial attest ved særligt vigtige fuldmagter
For selskabsmæssige fuldmagter — særligt prokura og tegningsret — er det værd at registrere disse hos Erhvervsstyrelsen, så omverdenen kan se, hvem der har ret til at binde selskabet. For private fuldmagter, særligt fremtidsfuldmagter, gælder særlige formkrav inkl. anmeldelse til Statsforvaltningen.
Mange skabeloner findes online, men for fuldmagter med omfattende eller varige konsekvenser anbefales en advokatgennemgang. En for bred fuldmagt kan misbruges; en for snæver kan vise sig utilstrækkelig, når der reelt er behov for den.