Gæld

Indhold

Gæld er de forpligtelser, en virksomhed har over for andre — banker, leverandører, medarbejdere og det offentlige. I balancen står gælden på passivsiden sammen med egenkapitalen og udgør tilsammen finansieringen af virksomhedens aktiver.

Opdelingen i balancen

• Kortfristet gæld: forfalder inden for 12 måneder — leverandørgæld, skyldig moms og løn, kassekredit
• Langfristet gæld: forfalder senere end 12 måneder — realkredit, banklån, leasingforpligtelser
• Hensatte forpligtelser: forpligtelser der er sandsynlige, men usikre i beløb eller tidspunkt
• Eventualforpligtelser: nævnes i noterne, men indregnes ikke i balancen

Bemærk, at den del af et langfristet lån, der forfalder inden for de næste 12 måneder, skal flyttes til kortfristet gæld. Sker det ikke, ser likviditetsgraden bedre ud, end den er — en klassisk og let opdaget fejl i årsrapporter.

Rentebærende og ikke-rentebærende gæld

I finansiel analyse er den vigtigste sondring ikke kort mod lang, men rentebærende mod ikke-rentebærende. Leverandørgæld og skyldig moms koster ingen rente og finansierer driften gratis. Bank- og realkreditgæld koster.

Nettorentebærende gæld — rentebærende gæld minus likvide beholdninger — er det tal, banker og investorer ser på. Sat i forhold til EBITDA giver det en gældsservicegrad, som ofte indgår direkte som covenant i låneaftaler.

Gæld er ikke det samme som risiko

En virksomhed med høj gæld og stabile, forudsigelige pengestrømme kan sagtens være mindre risikabel end en gældfri virksomhed med svingende indtjening. Det afgørende er ikke gældens størrelse, men forholdet mellem gældsbetjeningen og den frie pengestrøm — og hvor følsom den er over for et fald i omsætningen.

Derfor er det mest oplysende gældsnøgletal sjældent soliditetsgraden alene, men en beregning af, hvor meget omsætningen kan falde, før gældsbetjeningen ikke længere kan dækkes. Det tal fortæller mere om selskabets robusthed end noget andet enkelttal i balancen.