Gennemsnitlig kostpris

Indhold

Gennemsnitlig kostpris er en metode til at vurdere varelageret, hvor hver vare opgøres til et vægtet gennemsnit af alle de indkøbspriser, varen er kommet ind på lageret med. Det er den mest udbredte lagervurderingsmetode i Danmark, fordi den balancerer enkelhed med fairness og giver et stabilt billede af lagerets værdi.

Sådan beregnes gennemsnitlig kostpris

Formlen er enkel: efter hvert indkøb beregnes en ny gennemsnitspris ud fra det eksisterende lagers værdi plus det nye indkøbs værdi, divideret med det samlede antal varer:

Ny gennemsnitskostpris = (Eksisterende lagerværdi + Værdi af nyt indkøb) ÷ (Eksisterende antal + Antal i nyt indkøb)

Den nye gennemsnitspris bruges så til at vurdere varens kostpris ved salg og til at opgøre lageret ved periodeafslutning. I et moderne lager- eller ERP-system sker denne beregning automatisk for hvert enkelt vareindkøb.

Sammenligning med andre metoder

De væsentligste alternativer til gennemsnitlig kostpris er FIFO (First In, First Out) og — i visse jurisdiktioner — LIFO (Last In, First Out). FIFO antager, at de ældste varer sælges først, og giver dermed en højere lagerværdi ved stigende priser. LIFO er ikke tilladt efter dansk og IFRS-praksis og bruges primært i USA.

Fordelene ved gennemsnitlig kostpris er enkelhed, stabilitet og at den udjævner pristoppe — store enkeltindkøb påvirker ikke kostprisen pr. enhed dramatisk, fordi de blandes ind i gennemsnittet. Bagsiden er, at metoden ikke afspejler virkelige varepriser særligt præcist, hvilket kan være et problem i brancher med kraftige prisbevægelser. For de fleste danske virksomheder er gennemsnitsprincippet dog det rette valg — det er den metode, der typisk vælges, medmindre der er konkrete grunde til andet.