Grønt regnskab

Indhold

Et grønt regnskab er en rapportering af virksomhedens miljømæssige påvirkning. Det indeholder typisk oplysninger om energiforbrug, vandforbrug, råvareforbrug, affald, emissioner og andre miljøpåvirkninger. Grønne regnskaber blev oprindeligt indført i Danmark i 1990’erne for særligt forurenende virksomheder, men er i dag erstattet og udvidet af bredere bæredygtighedsrapportering under EU’s CSRD-direktiv.

Hvad et grønt regnskab indeholder

Et klassisk grønt regnskab er bygget op om tre dimensioner: input, processer og output. Input er ressourcer ind i virksomheden (energi, vand, råvarer), processer er aktiviteter i virksomheden, og output er det, der forlader virksomheden (produkter, affald, emissioner).

Typiske oplysninger omfatter:

• Energiforbrug i kWh fordelt på el, gas, varme
• CO2-emissioner direkte og indirekte (scope 1, 2 og 3)
• Affaldsmængder fordelt på fraktioner og bortskaffelse
• Vandforbrug og spildevandsudledning
• Brug af kemikalier og farlige stoffer

For en produktionsvirksomhed kan det grønne regnskab være lige så omfangsrigt som det økonomiske; for en kontorvirksomhed kan det dække få sider.

Det grønne regnskab i CSRD-æraen

Med EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD er det traditionelle grønne regnskab i stigende grad blevet en del af en bredere bæredygtighedsrapportering. Store virksomheder skal nu rapportere efter de europæiske rapporteringsstandarder (ESRS), der dækker miljø, sociale forhold og governance — populært kaldet ESG.

For mindre virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, er grønne regnskaber stadig relevante, men ofte som en frivillig aktivitet, der drives af kundekrav, ejerkrav eller egen profilering. Mange B2B-virksomheder oplever, at store kunder kræver miljødata som del af leverandørgodkendelser — og at have en form for grønt regnskab eller miljøregnskab er derfor blevet en konkurrencefaktor i flere brancher.