Hæftelse

Indhold

Hæftelse er det juridiske ansvar for at indfri en forpligtelse. Spørgsmålet er enkelt at stille og afgørende at få svar på: hvis virksomheden ikke kan betale, hvem kan kreditor så gå efter, og med hvilke midler?

Hæftelsesformerne

• Begrænset hæftelse: ejeren risikerer alene det indskudte beløb — gælder ApS, A/S og andre kapitalselskaber
• Personlig hæftelse: ejeren hæfter med hele sin formue — gælder enkeltmandsvirksomhed og deltagere i I/S
• Solidarisk hæftelse: flere hæfter hver især for det fulde beløb
• Pro rata-hæftelse: hver hæfter kun for sin forholdsmæssige andel
• Subsidiær hæftelse: hæftelsen indtræder først, når kravet ikke kan dækkes hos hovedskyldneren

Når den begrænsede hæftelse ikke holder

Den begrænsede hæftelse er hovedbegrundelsen for at drive virksomhed i selskabsform, men den er ikke absolut. I praksis brydes den oftest af tre ting:

• Personlig kaution: banker og udlejere kræver den rutinemæssigt af mindre selskaber
• Ledelsesansvar: et bestyrelsesmedlem eller en direktør kan ifalde erstatningsansvar ved ansvarspådragende adfærd — særligt ved fortsat drift efter håbløshedstidspunktet
• Indeholdelsespligter: manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag kan udløse personligt ansvar

Hertil kommer, at ulovlige aktionærlån skal tilbagebetales personligt og beskattes som løn eller udbytte hos modtageren, uanset selskabets forhold.

Hvad det betyder i praksis

For en ejerleder er den reelle hæftelse sjældent den, der står i selskabsloven. Den er summen af de kautioner, der er underskrevet gennem årene — ofte til lejeaftaler, leasingaftaler, kassekreditter og leverandøraftaler, som ingen holder samlet overblik over.

En simpel og undervurderet øvelse er at føre en liste over alle afgivne kautioner og sikkerhedsstillelser med beløb, modpart og ophørsvilkår. Den viser typisk, at den samlede personlige eksponering er større end antaget — og den gør det muligt at bede om at få gamle kautioner frigivet, når selskabets forhold har ændret sig.