Hensættelse

Indhold

En hensættelse er en regnskabsmæssig afsætning, der dækker over usikre eller fremtidige forpligtelser. Den indregnes i regnskabet, når virksomheden har en sandsynlig forpligtelse, hvis beløb kan estimeres pålideligt, men hvor det endelige beløb eller forfaldstidspunkt ikke er kendt med sikkerhed. Hensættelser er en vigtig del af forsigtighedsprincippet i regnskab.

Typiske hensættelser

De almindeligste hensættelser er:

• Hensættelse til garantier: for forventede garantikrav fra solgte produkter
• Hensættelse til tab på debitorer: for usikre tilgodehavender
• Hensættelse til retssager: for verserende eller sandsynlige retslige krav
• Hensættelse til omstruktureringsomkostninger: for besluttede men ikke afholdte omkostninger
• Hensættelse til miljøforpligtelser: for nedrivning eller forurening
• Hensættelse til selvforsikring: for forventede tab dækket internt

Hver hensættelse skal opgøres så præcist som muligt baseret på den foreliggende information.

Krav for at indregne en hensættelse

For at en hensættelse kan indregnes i regnskabet, skal tre betingelser være opfyldt:

• Aktuel forpligtelse: som følge af en tidligere begivenhed
• Sandsynligt udfald: at virksomheden vil skulle betale
• Pålidelig estimering: beløbet kan opgøres tilstrækkeligt præcist

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal forpligtelsen i stedet oplyses som eventualforpligtelse i regnskabets noter — ikke indregnes som hensættelse i balancen.

For ledelsen er hensættelser et af de områder, hvor regnskabsmæssige skøn har størst betydning. Revisor lægger typisk meget vægt på rimeligheden af hensættelserne og det grundlag, de hviler på. God praksis er at have klare procedurer for, hvordan hensættelser opgøres — og at dokumentere grundlaget grundigt, så revisor kan forstå og acceptere ledelsens skøn. Dette er særligt vigtigt ved hensættelser, der har stor størrelse eller er kontroversielle.