Honorar

Indhold

Et honorar er betalingen for en professionel ydelse, typisk leveret af en advokat, revisor, konsulent, læge, kunstner eller anden specialist. Begrebet bruges som alternativ til “løn”, der typisk er knyttet til et ansættelsesforhold, og som alternativ til “fee”, der bruges mere bredt om alle former for vederlag for ydelser.

Honorartyper

Honorarer kan opgøres på flere måder:

• Timehonorar: en aftalt timesats gange registrerede timer — standarden i advokat- og konsulentbranchen
• Fastpris-honorar: et samlet beløb for en defineret opgave eller leverance
• Loftshonorar: timehonorar op til et maksimum, derefter rabatteret eller stoppet
• Succeshonorar: betaling afhænger af et bestemt resultat (no cure no pay)
• Abonnementshonorar: løbende honorar for adgang til løbende rådgivning

Hver model har sine fordele og ulemper for både rådgiver og kunde. Timehonorar giver fleksibilitet, men kan være uforudsigeligt for kunden. Fastpris giver budgetsikkerhed, men kræver præcis afgrænsning af opgaven. Succeshonorar tilpasser interesserne, men er kun relevant for visse typer opgaver.

Honorarer i regnskab og skat

I virksomhedens regnskab bogføres honorarer typisk som “andre eksterne omkostninger” eller som specifikke kategorier (advokatomkostninger, revisorhonorar, konsulenthonorarer). Honorarer er fuldt fradragsberettigede skattemæssigt, så længe de er erhvervsmæssigt berettigede.

For modtageren af honorarer — fx en konsulent — er der særlige forhold at være opmærksom på. Hvis honorarer modtages som personlig indtjening uden et selskab bag, skal de oplyses som B-indkomst og afregnes med personlig indkomstskat og AM-bidrag. Modtages de gennem et selskab, beskattes de som selskabets omsætning, og udbytte til ejeren beskattes særskilt. Det er en disciplin, der ofte er afgørende for, om en selvstændig rådgiver bør drive sin virksomhed personligt eller gennem et selskab — og en, der med fordel afklares tidligt med revisor eller skatterådgiver.