IFRS

Indhold

IFRS — International Financial Reporting Standards — er det internationale regnskabsregelsæt, der anvendes af børsnoterede selskaber over hele verden, inkl. EU. Standarderne udvikles af IASB (International Accounting Standards Board) og har til formål at skabe sammenlignelighed mellem regnskaber på tværs af lande. For danske børsnoterede selskaber er IFRS obligatorisk for koncernregnskabet.

IFRS versus dansk regnskabspraksis

De vigtigste forskelle mellem IFRS og dansk årsregnskabslov er:

• Goodwill: IFRS afskrives ikke (kun impairment-test), ÅRL afskrives over levetiden
• Investeringsejendomme: IFRS måles ofte til dagsværdi, ÅRL typisk til kostpris
• Leasing: IFRS 16 kapitaliserer de fleste leasingaftaler i balancen
• Pension: mere detaljeret regnskabsmæssig behandling under IFRS
• Indtægtsindregning: IFRS 15 har konkrete fem-trin-modeller
• Finansielle instrumenter: mere kompleks klassificering under IFRS 9

Resultatet er, at samme virksomhed kan vise markant forskellige tal alt efter, om IFRS eller ÅRL anvendes — særligt på områder som goodwill og leasing.

IFRS i praksis

For en dansk børsnoteret koncern indebærer IFRS:

• Specialiseret kompetence i økonomifunktionen — typisk en dedikeret IFRS-specialist
• Løbende opdatering: nye standarder kommer typisk hvert år
• Omfattende oplysningskrav: typisk mange flere noter end under ÅRL
• Konsolidering på tværs af lande efter samme standarder
• Tæt samspil med revisor om konkrete fortolkninger

For mindre danske selskaber, der ikke er børsnoterede, er IFRS sjældent relevant — danske ÅRL er den standard, der anvendes. Men hvis virksomheden er på vej mod børsnotering eller indgår i en international koncern med IFRS-rapportering, kan IFRS-konvertering blive en stor opgave, der kræver omfattende planlægning. Det er typisk en proces, der tager 1-2 år og kræver både ekstern rådgivning og betydelig intern omstilling.