Indsigelse
En begrundet meddelelse om, at et krav bestrides — og en handling, hvis rettidighed ofte afgør sagen.
Indhold
En indsigelse er en meddelelse om, at et krav bestrides helt eller delvist. Indsigelsen kan angå kravets eksistens, dets størrelse, dets forfaldstid eller kvaliteten af den leverede ydelse. Rettidigheden er ofte vigtigere end indholdet.
Krav til en indsigelse
- Rettidig: fremsat inden for reklamationsfristen eller uden ugrundet ophold
- Begrundet: det skal fremgå, hvad der bestrides og hvorfor
- Dokumenterbar: skriftlig, så det senere kan bevises, at og hvornår den blev fremsat
- Adresseret til rette modtager
En indsigelse, der blot lyder “vi er uenige”, er svag. En indsigelse, der angiver den konkrete mangel, det konkrete beløb og det konkrete grundlag, er stærk — og den fastlægger samtidig, hvad tvisten handler om.
Virkningen af en indsigelse
En berettiget indsigelse mod en faktura betyder, at kravet er omtvistet. Det har konkrete følger:
- Ingen registrering i RKI — et bestridt krav må ikke registreres
- Ingen forenklet inddrivelse: et betalingspåkrav kan ikke bruges på et bestridt krav
- Kravet skal afgøres ved forlig eller retssag
Omvendt kan manglende indsigelse føre til, at kravet anses for anerkendt ved passivitet. Betales en faktura delvist uden forbehold, kan det efter omstændighederne ses som en anerkendelse af hele kravet.
I praksis
To ting går galt oftest. Den ene er, at indsigelsen fremsættes mundtligt til en sælger og aldrig kommer på skrift — og derfor ikke findes, når sagen bliver alvorlig. Den anden er, at betaling tilbageholdes uden nogen indsigelse overhovedet, i den tro at det i sig selv er et signal. Det er det ikke; det er en misligholdelse, indtil andet er meddelt.
Skal en del af en faktura bestrides, er den rigtige fremgangsmåde at betale den ubestridte del, bestride resten skriftligt med begrundelse og gøre begge dele samme dag. Det bevarer forretningsforholdet og kravets berettigelse på én gang.