Investeringsforening

Indhold

En investeringsforening er en kollektiv investeringsordning, hvor en række investorer puljer deres midler i en fælles portefølje forvaltet af et investeringsforvaltningsselskab. Den enkelte investor køber beviser og opnår dermed en forholdsmæssig andel af hele porteføljen.

Fordelene

• Spredning som ellers ville kræve en stor portefølje
• Professionel forvaltning og løbende rebalancering
• Adgang til markeder, der er svære at handle direkte
• Likviditet: beviser kan som hovedregel indløses løbende

Modstykket er omkostningerne. ÅOP for investeringsforeninger måles i procent af den investerede formue om året og er den enkeltfaktor, der over lange horisonter betyder mest for nettoafkastet — mere end forvalterens evne til at vælge papirer, når man ser på gennemsnittet.

Udloddende og akkumulerende

• Udloddende afdelinger: udlodder årets afkast, som beskattes hos investoren efter afdelingens karakter — aktiebaserede afdelinger som aktieindkomst, obligationsbaserede som kapitalindkomst
• Akkumulerende afdelinger: geninvesterer afkastet. Beskattes efter lagerprincippet — værdistigningen beskattes årligt, uanset om der er solgt

Lagerprincippet er den detalje, der oftest overrasker. Beskatningen indtræder, selv om der ikke er realiseret nogen gevinst og ikke er kommet penge ind, og det kan derfor kræve likviditet at eje et akkumulerende papir i et år med kraftig stigning.

Selskabers placeringer

For et selskab beskattes afkast af investeringsbeviser som udgangspunkt efter lagerprincippet og indgår i den skattepligtige indkomst med 22 %. Det betyder, at værdiudsving slår direkte igennem på selskabets resultat — også i år, hvor der ikke er solgt noget.

Det er værd at være opmærksom på i et selskab, hvor resultatet bruges til at måle driften eller indgår i covenants i en låneaftale. En finansiel placering kan i så fald give resultatudsving, der ikke har noget med forretningen at gøre — og i værste fald bringe et nøgletal under en aftalt grænse af årsager, ingen havde tænkt på.