Juridisk person

Indhold

En juridisk person er en enhed, der i retlig forstand kan optræde som et selvstændigt retssubjekt: eje aktiver, indgå aftaler, påtage sig forpligtelser, sagsøge og blive sagsøgt — i eget navn. Modstykket er den fysiske person, altså mennesket.

Hvilke enheder er juridiske personer

• Kapitalselskaber: ApS, A/S, P/S
• Andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar
• Fonde og selvejende institutioner
• Offentlige myndigheder og kommuner
• Interessentskaber og kommanditselskaber — delvist, med den særlige struktur at deltagerne hæfter

En enkeltmandsvirksomhed er derimod ikke en juridisk person. Virksomheden har et CVR-nummer, men den er retligt identisk med indehaveren. Aftaler indgås af personen, aktiverne ejes af personen, og gælden er personens — deraf den personlige hæftelse.

Hvad det betyder i praksis

• Adskilt formue: selskabets aktiver er ikke ejerens, og omvendt
• Kontinuitet: den juridiske person består, selv om ejere og ledelse skifter
• Selvstændigt skattesubjekt: kapitalselskaber betaler selskabsskat af egen indkomst
• Repræsentation: den juridiske person handler gennem sine organer — direktion og bestyrelse — inden for deres tegningsret

Aftaleparten skal være den rigtige

Sondringen har en meget håndgribelig konsekvens: en aftale indgået med den forkerte juridiske person er indgået med den forkerte modpart. Underskrives en lejeaftale i ejerlederens eget navn, hæfter ejerlederen — ikke selskabet. Underskrives den af et datterselskab, kan der ikke gøres krav gældende mod moderselskabet.

I koncerner med flere selskaber er det en tilbagevendende kilde til problemer, at fakturaer, kontrakter og forsikringer er fordelt på selskaberne uden system. Ved en overdragelse eller en tvist bliver det pludselig afgørende, hvem der egentlig er part i hvad. En oversigt over, hvilke væsentlige aftaler der ligger i hvilket selskab, hører til blandt de grundlæggende dokumenter i enhver koncern — og den findes langt sjældnere, end man skulle tro.