Kalenderår

Indhold

Kalenderåret er perioden fra 1. januar til 31. december. For langt de fleste danske virksomheder er kalenderåret sammenfaldende med regnskabsåret, og det er også den standard, både Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen og pengeinstitutterne arbejder ud fra. Når intet andet er aftalt, antages det, at en virksomhed har kalenderår som regnskabsår.

Fordelene ved kalenderår

Kalenderår er det enkleste valg af regnskabsår af flere grunde:

• Skattemæssig synkronisering: selskabsskat, moms og indberetninger følger kalenderåret hos myndighederne
• Sammenlignelighed: regnskaber kan direkte sammenlignes med branchetal og andre virksomheder, der også kører kalenderår
• Naturlig årsrytme: de fleste medarbejdere tænker i kalenderåret, og rapporter, ferieplanlægning og budgetlægning følger samme rytme
• Mindre administration: ingen specialjustering af systemer eller skemaer

For størstedelen af virksomheder er kalenderåret derfor det rationelle valg, medmindre der er konkrete forretningsmæssige grunde til andet.

Hvornår et andet regnskabsår giver mening

Selvom kalenderåret er normen, er der situationer, hvor et forskudt regnskabsår giver bedre mening. Sæsonbestemte virksomheder — fx skoler, landbrug eller turisme — har ofte en naturlig årsrytme, der ikke følger kalenderåret. For en skole giver det fx mening at have regnskabsår fra august til juli, så hele skoleåret indgår i ét regnskab.

Også koncerntilhørsforhold kan diktere et andet regnskabsår. Hvis det udenlandske moderselskab kører fx 1. april til 31. marts, er det praktisk for det danske datterselskab at følge samme periode, fordi det forenkler konsolidering og koncerninterne afstemninger. I begge tilfælde er det dog en aktiv beslutning, der kræver registrering hos Erhvervsstyrelsen og typisk en grundig planlægning med revisor.