Kapitalindkomst

Indhold

Kapitalindkomst er den del af en persons indkomst, der stammer fra formue frem for fra arbejde. Den beskattes efter sine egne regler og indgår ikke i den personlige indkomst. Det centrale begreb er nettokapitalindkomsten: summen af kapitalindtægter minus kapitaludgifter. Om resultatet er positivt eller negativt afgør både beskatning og fradragsværdi.

Hvad indgår i kapitalindkomsten

• Renteindtægter fra bankindeståender og udlån
• Renteudgifter på realkredit, banklån og anden gæld
• Kursgevinster og -tab på fordringer og gæld efter kursgevinstloven
• Afkast fra visse investeringsbeviser der ikke beskattes som aktieindkomst
• Overskud ved udlejning af fast ejendom uden for erhvervsmæssig virksomhed

Aktieudbytte og aktieavance hører derimod ikke til kapitalindkomsten. De beskattes som aktieindkomst med 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % derover.

Positiv og negativ nettokapitalindkomst

Er nettokapitalindkomsten positiv, indgår den i grundlaget for bundskat, mellemskat og topskat, dog med et bundfradrag for de øvre lag, som ægtefæller kan udnytte på tværs. Er den negativ, giver den et fradrag med en lavere skatteværdi end personlige fradrag — typisk omkring en tredjedel — og værdien afhænger af, om renteudgifterne overstiger en bundgrænse.

Asymmetrien er værd at kende: en krone i renteindtægt beskattes hårdere, end en krone i renteudgift giver i fradrag. For personer med både betydelig gæld og betydelig opsparing kan det gøre det fordelagtigt at nedbringe gælden frem for at opbygge en parallel renteindtægt.

For ejerledere er kapitalindkomsten desuden central i valget af beskatningsform. Under virksomhedsskatteordningen kan renteudgifter fratrækkes i den personlige indkomst i stedet for som kapitalindkomst, hvilket giver en væsentligt højere fradragsværdi. Det er ofte den enkeltfaktor, der gør ordningen fordelagtig for gældsfinansierede virksomheder.