Kapitalværdi
Et aktivs værdi opgjort som nutidsværdien af de fremtidige cashflows, det forventes at generere — fundamentet for værdiansættelse og impairment-test.
Indhold
Kapitalværdi er et aktivs eller en virksomheds værdi opgjort som nutidsværdien af de fremtidige cashflows, det forventes at generere. Hvor dagsværdi reflekterer markedsprisen, og bogført værdi reflekterer historisk kostpris, reflekterer kapitalværdien den økonomiske værdi for ejeren — det aktivet er værd ud fra hvad det kan tjene fremover.
Sådan beregnes kapitalværdien
Kapitalværdien beregnes ved at:
- Estimere fremtidige cashflows fra aktivet over dets økonomiske levetid
- Vælge en diskonteringsrente der reflekterer kapitalomkostningen og risikoen
- Tilbagediskontere hver fremtidig betaling til nutidsværdi
- Lægge nutidsværdierne sammen til den samlede kapitalværdi
Det er den samme grundlogik som i nutidsværdi (NPV) eller DCF-analyse: pengestrømme længere ude i fremtiden vejer mindre end pengestrømme tæt på i dag, og diskonteringsrenten styrer hvor meget mindre.
Kapitalværdi i regnskab og forretning
I regnskabet bruges kapitalværdi særligt i impairment-test af anlægsaktiver og goodwill. Når der er tegn på værdiforringelse, skal aktivets bogførte værdi sammenlignes med det højeste af dagsværdien og kapitalværdien. Hvis bogført værdi overstiger begge, skal aktivet nedskrives til det højeste af de to.
I forretningsmæssig sammenhæng er kapitalværdi det fundamentale udgangspunkt for værdiansættelse af hele virksomheder. Når en virksomhed skal købes eller sælges, er prisen typisk forhandlet ud fra en kapitalværdiberegning (DCF), suppleret med sammenligning til lignende handler og børsmultipler. Den, der køber virksomheden, betaler i sidste ende for de fremtidige cashflows — ikke for de historiske tal i regnskabet. Det er denne fremadrettede karakter, der gør kapitalværdiberegninger særligt værdifulde i investeringsbeslutninger, men også særligt sårbare over for antagelser om vækst, marginer og diskonteringsrente.