Kassekladde
Den midlertidige indbakke for posteringer, der endnu ikke er endeligt bogført — bogføringens kladdeblok mellem bilag og hovedbog.
Indhold
Kassekladden er det sted i bogføringssystemet, hvor posteringer registreres, før de endeligt bogføres til hovedbogen. Navnet stammer fra den tid, hvor kassekladden var en fysisk bog, hvor dagens kontante ind- og udbetalinger blev noteret. I dag er kassekladden digital, og den dækker meget mere end blot kontantbevægelser.
Sådan bruges en kassekladde i dag
I et moderne bogføringssystem fungerer kassekladden som en arbejdsplads, hvor bogføreren samler en serie posteringer, kontrollerer dem og først bogfører dem samlet, når alt stemmer. Det giver mulighed for at rette fejl, tilføje bilag og foretage afstemninger, før noget bliver permanent.
De fleste systemer har flere kassekladder ad gangen — én til bankposteringer, én til kasseposteringer, én til lønposteringer og så videre. Det gør det nemmere at holde styr på arbejdet og at fordele opgaver mellem flere bogholdere.
Kassekladden og periodelukning
Ved månedsafslutning er kassekladden et af de mest brugte værktøjer. Her samles efterposteringer, periodiseringer og korrektioner, før de slippes ind i hovedbogen i ét hug. Det er også her, fejl typisk findes — en bilagslinje, der er konteret forkert, eller en periodisering, der mangler.
God praksis er at lukke kassekladden helt ned ved hver periode — det vil sige bogføre alle åbne kladder og kontrollere, at intet hænger åbent. Hvis der ligger gamle, ikke-bogførte posteringer i kassekladden, bliver saldobalancen ikke retvisende.