Kontoplan

Indhold

Kontoplanen er virksomhedens organiserede liste over alle de konti, som transaktioner kan bogføres på. Den fungerer som regnskabets skelet: hver post i bogføringen lægges på en konto i kontoplanen, og det er kontoplanen, der bestemmer, hvordan tallene grupperes i resultatopgørelse, balance og rapporter.

Hvordan en kontoplan er bygget op

En typisk dansk kontoplan deles op i hovedgrupper, der følger regnskabsskemaet:

• 1000-serien: Omsætning og indtægter
• 2000-serien: Variable og direkte omkostninger
• 3000-serien: Personaleomkostninger
• 4000–6000-serien: Kapacitetsomkostninger og afskrivninger
• 7000–8000-serien: Finansielle poster og skatter
• 9000-serien: Balancen — aktiver, passiver og egenkapital

Mange virksomheder starter med en standardkontoplan fra deres bogføringssystem og tilpasser den. Andre — særligt i regulerede brancher som finans og healthcare — har specifikke krav fra myndigheder eller koncern, der dikterer en bestemt struktur.

En god kontoplan er en strategisk beslutning

Mange undervurderer, hvor meget kontoplanen påvirker den daglige drift. En for grov kontoplan giver et regnskab uden detaljer — du kan ikke se, om det er kantine, kontorartikler eller IT, der trækker omkostningerne. En for detaljeret kontoplan derimod gør bogføringen tung og fejlbehæftet, fordi bogføreren bruger tid på at vælge mellem 30 næsten ens konti.

Den gode kontoplan ligger et sted midt imellem — detaljeret nok til, at ledelsen kan styre forretningen, men simpel nok til, at bogføringen kan foregå hurtigt og konsistent. Det er en af de første ting, en ny finance manager bør evaluere ved overtagelse. Det samme gælder, når en interim CFO tiltræder — kontoplanen er typisk det første dokument, der bliver kigget på, fordi den afslører meget om både modenhed og rapporteringsbehov i virksomheden.