Kortfristet gæld
Den del af gælden der forfalder inden for 12 måneder — det tal likviditetsgraden måles imod.
Indhold
Kortfristet gæld er de forpligtelser, der forfalder til betaling inden for 12 måneder efter balancedagen. Posten er central i likviditetsanalysen, fordi den udtrykker, hvad virksomheden skal betale på kort sigt — og dermed hvad de likvide midler og de kortfristede tilgodehavender skal dække.
Hvad der indgår
- Leverandørgæld — varekreditorer
- Skyldig moms, A-skat og AM-bidrag
- Skyldig løn, feriepenge og pension
- Kassekredit og anden kortfristet bankgæld
- Kortfristet del af langfristede lån — næste 12 måneders afdrag
- Modtagne forudbetalinger fra kunder
- Anden gæld og periodeafgrænsningsposter
Den femte linje er den, der oftest håndteres forkert. Afdrag på realkredit- og banklån, der forfalder inden for året, hører til under kortfristet gæld — også selv om selve lånet er langfristet. Bliver de stående under langfristet gæld, undervurderes den kortfristede forpligtelse, og likviditetsgraden bliver misvisende.
Analyse af kortfristet gæld
Kortfristet gæld sammenholdes typisk med omsætningsaktiverne:
- Likviditetsgrad: omsætningsaktiver i forhold til kortfristet gæld — over 100 % anses normalt som sundt
- Arbejdskapital: omsætningsaktiver minus kortfristet gæld — det beløb driften binder
- Kreditordage: hvor længe virksomheden i gennemsnit er om at betale sine leverandører
Gratis finansiering med en grænse
Leverandørkredit er rentefri finansiering, og en høj leverandørgæld er derfor ikke i sig selv et faresignal. Men den har to grænser. Den ene er kommerciel: leverandører, der betales for sent, hæver priserne, strammer vilkårene eller stopper leveringen. Den anden er signalværdien: leverandørgæld, der vokser hurtigere end omsætningen, er ét af de tidligste og tydeligste tegn på likviditetsproblemer — og det er et tal, en kreditvurdering fanger.
Sammensætningen betyder desuden noget, som nøgletallene ikke viser. Skyldig moms og A-skat er ikke almindelig gæld: det er midler opkrævet på det offentliges vegne, og de behandles langt hårdere ved manglende betaling end en leverandørfaktura. En kortfristet gæld på samme beløb kan derfor være vidt forskellig i risiko afhængigt af, hvem den skyldes.