Spring til indhold
Sidst opdateret:
Læsetid:2 min

Likviditetsbudget

En periodevis opgørelse af forventede ind- og udbetalinger — det centrale værktøj til at sikre, at virksomheden kan betale sine forpligtelser.

Indhold

    Et likviditetsbudget er en periodevis opgørelse af de forventede ind- og udbetalinger i en virksomhed. Det viser, hvornår pengene kommer ind, og hvornår de skal ud — og dermed hvornår der opstår behov for kassekredit, lån eller indskud. Likviditetsbudgettet er et af de vigtigste styringsværktøjer i en virksomhed, fordi mange virksomheder ikke går konkurs af mangel på overskud, men af mangel på likviditet.

    Forskellen mellem driftsbudget og likviditetsbudget

    Mange forveksler de to. Driftsbudgettet handler om indtægter og udgifter — det vil sige, hvad der hører til regnskabet. Likviditetsbudgettet handler om ind- og udbetalinger — det vil sige, hvornår pengene rent faktisk skifter hænder.

    En faktura på 100.000 kr. udstedt i januar tæller med i driftsbudgettet i januar, men hvis betalingen først kommer i marts, tæller den først i likviditetsbudgettet i marts. På samme måde påvirker en investering i en maskine driftsbudgettet over flere år via afskrivninger, men likviditetsbudgettet i den måned, hvor maskinen betales. Forskellen kan være meget stor — særligt i sæsonbestemte virksomheder eller virksomheder med lange betalingsbetingelser.

    Sådan bygges et likviditetsbudget

    Et likviditetsbudget bygges typisk på månedsbasis (eller ugebasis i meget stramme situationer) og indeholder:

    • Primosaldo: bankindeståendet ved periodens start
    • Indbetalinger: kunder, finansiering, andre indtægter
    • Udbetalinger: løn, leverandører, moms, skat, husleje, investeringer
    • Nettolikviditet: indbetalinger minus udbetalinger
    • Ultimosaldo: forventet bankindestående ved periodens slutning

    Ved at se ultimosaldoen pr. måned får ledelsen et tidligt varsel om perioder med likviditetsstram. Hvis ultimosaldoen forventes at falde under nul (eller under en aftalt minimumsbuffer), kan man enten skaffe kapital, ændre betalingsbetingelser eller udskyde investeringer i tide. God praksis er at opdatere likviditetsbudgettet mindst månedligt — og i pressede perioder ugentligt — så det altid afspejler det aktuelle billede og ikke en optimistisk plan, der er to måneder gammel.

    Brug for sparring om jeres økonomifunktion?

    Skriv til os om jeres situation. Vi gennemgår jeres behov og kommer tilbage med konkrete forslag — typisk inden for en uge.