Mellemskat

Indhold

Mellemskatten er et statsligt skattelag, der blev indført med personskattereformen med virkning fra 1. januar 2026. Den udgør 7,5 % af den personlige indkomst efter AM-bidrag, der overstiger 641.200 kr. i 2026. Reformen delte den gamle topskat i to: en mellemskat, der starter tidligere, og en topskat, der først slår ind ved en højere grænse.

Hvad reformen ændrede

Før 2026 var der ét topskattelag på 15 %, der ramte fra omkring 640.000 kr. Efter reformen ser trappen sådan ud:

• Mellemskat: 7,5 % fra 641.200 kr. (2026)
• Topskat: yderligere 7,5 % fra 777.900 kr. (2026)
• Top-topskat: yderligere 5 % fra 2.592.700 kr. (2026)

Konsekvensen er, at indkomster i intervallet mellem de to første grænser nu beskattes med 7,5 % i stedet for 15 % — reelt en halvering af den ekstra statsskat for den gruppe. Indkomster over den øverste grænse beskattes hårdere end før.

Grundlaget og ægtefællereglen

Mellemskatten beregnes af personlig indkomst efter AM-bidrag plus positiv nettokapitalindkomst. Ægtefæller kan overføre uudnyttet bundfradrag mellem sig, sådan at et par kan udnytte begge bundgrænser, selv hvis kun den ene har en indkomst i nærheden. Det er samme mekanik som ved topskatten og har reel betydning for par med skæv indkomstfordeling.

For virksomhedsejere er mellemskatten et af de tal, der afgør, hvor lønnen bør stoppe, og hvor udbyttet bør tage over. Sammenligningen skal laves på den samlede skat — selskabsskat plus udbytteskat over for marginalskatten på løn — og den beregning flyttede sig mærkbart, da reformen trådte i kraft. Er den ikke genberegnet siden 2025, hviler den på forkerte forudsætninger.