NDA (med skabelon)

Indhold

NDA — Non-Disclosure Agreement — er den internationalt brugte betegnelse for en fortrolighedsaftale, der beskytter følsomme informationer mellem parter. Termen er engelsk og bruges intensivt i international handel, tech-branchen og ved virksomhedstransaktioner. På dansk hedder samme dokument typisk en fortrolighedsaftale, men NDA-betegnelsen er så udbredt, at den ofte bruges synonymt.

Typer af NDA’er

De grundlæggende typer er:

• One-way NDA (unilateral): en part deler information, den anden modtager og forpligter sig til fortrolighed
• Mutual NDA (bilateral): begge parter deler information og er gensidigt forpligtede
• Multilateral NDA: tre eller flere parter — typisk ved konsortier eller fælles projekter

Mutual NDA er den mest udbredte i moderne forhandlinger, fordi parterne typisk udveksler information begge veje — selv i situationer der starter ensidigt.

Hvad en NDA typisk regulerer

Centrale elementer er:

• Definition af “fortrolig information”: hvad er beskyttet, og hvad er ikke
• Formålet med udvekslingen — typisk et bestemt projekt eller forhandling
• Tilladt brug: hvad må modtageren bruge informationen til
• Ikke-tilladt brug: hvad må den ikke bruges til
• Tidsperiode: hvor længe gælder fortroligheden
• Returnerings- eller destruktionsforpligtelse
• Erstatningspligt ved brud
• Lovvalg og værneting

For internationale NDA’er er især lovvalget vigtigt. Mange amerikanske NDA-skabeloner indeholder bestemmelser, der ikke passer med dansk ret, og det kan i værste fald gøre aftalen sværere at håndhæve. Det er derfor god praksis at få NDA’er tilpasset til danske forhold, hvis det er en dansk virksomhed, der står overfor håndhævelse. For lette, almindelige NDA’er kan en skabelon være tilstrækkelig; for komplekse eller vigtige aftaler er det værd at involvere en advokat.