Overførselsindkomst

Indhold

Overførselsindkomst er den samlede betegnelse for indkomster, en person modtager fra det offentlige — i modsætning til arbejdsindkomst og kapitalindkomst. Det omfatter dagpenge, kontanthjælp, pensioner, barselsdagpenge, sygedagpenge og en lang række andre ydelser. Overførselsindkomster udgør en betydelig del af den danske samfundsøkonomi og er kerneelementet i velfærdsstatens forsørgelsessystem.

Hvad der hører til overførselsindkomst

De typiske overførselsindkomster er:

• Dagpenge ved arbejdsløshed
• Kontanthjælp ved manglende anden forsørgelse
• Sygedagpenge ved længerevarende sygdom
• Barselsdagpenge ved barsel og adoption
• Folkepension og førtidspension
• Børnetilskud og børnebidrag
• Boligstøtte og boligydelse
• SU til studerende
• Fleks- og førtidspension

For statistik og samfundsanalyser bruges overførselsindkomsten som mål for, hvor stor en del af befolkningen der ikke er selvforsørgende via løn eller selvstændig virksomhed.

Beskatning af overførselsindkomster

De fleste overførselsindkomster er skattepligtige og indberettes til Skattestyrelsen som almindelig A-indkomst eller B-indkomst:

• A-indkomst: dagpenge, pension, sygedagpenge — beskattes løbende
• B-indkomst: visse ydelser uden løbende skattetræk
• Skattefri: visse ydelser som boligstøtte og børnetilskud

For modtageren er det afgørende at have et opdateret skattekort, så det korrekte skattetræk sker fra det offentlige. Forkert skattetræk kan udløse restskat ved årsopgørelsen — særligt ved overgange fra job til ydelse eller omvendt.

For samfundet er overførselsindkomster en betydelig udgift — i Danmark udgør de samlet en stor del af de offentlige udgifter. De er fundamentet for, at landet kan have en relativt lav grad af absolut fattigdom og en høj grad af social mobilitet, fordi økonomisk usikkerhed ikke nødvendigvis betyder fysisk eller social nød.