Pantebrev

Indhold

Et pantebrev er et dokument, der på én gang er et gældsbrev og en pantsætning. Det dokumenterer altså både, at der er en gæld, og at der er stillet sikkerhed for den i et bestemt aktiv — oftest fast ejendom.

Typer af pantebreve

• Realkreditpantebrev: ligger til grund for realkreditlån og er som regel på første prioritet
• Ejerpantebrev: et pantebrev udstedt til ejeren selv, der kan håndpantsættes til skiftende kreditorer — praktisk ved kassekreditter, der varierer i træk
• Sælgerpantebrev: sælger finansierer en del af købesummen og får pant i det solgte
• Skadesløsbrev: sikrer et maksimumbeløb for et mellemværende, der varierer over tid

Tinglysning

Pantebreve i fast ejendom skal tinglyses digitalt for at få gyldighed over for andre kreditorer og en godtroende erhverver. Tinglysningen koster en fast afgift plus en variabel afgift af hovedstolen — den variable del kan i mange tilfælde helt eller delvist spares ved at genanvende afgiften fra et indfriet pantebrev.

Efter tinglysningsreformen findes pantebreve i fast ejendom kun digitalt. Ejerpantebreve kan ikke længere overdrages fysisk, men registreres med panthaver i tingbogen.

Prioritet og indfrielse

Pantebrevets prioritet afgør, hvor i rækken panthaveren står ved en tvangsauktion. Er ejendommen mindre værd end den samlede pantegæld, dækkes prioriteterne oppefra og ned, indtil pengene slipper op. En efterstående prioritet kan derfor være uden reel værdi, selv om beløbet står i tingbogen.

Ved salg af en ejendom skal pantegælden enten indfries eller overtages af køber. Realkreditlån kan ofte overtages, mens banklån typisk skal indfries. Den beslutning har direkte konsekvens for handlens finansiering og bør afklares tidligt — særligt hvis et lån har en kurs, der gør indfrielsen dyrere end restgælden antyder.