Personfradrag

Indhold

Personfradraget er det beløb, enhver fuldt skattepligtig person i Danmark kan tjene, uden at der betales indkomstskat af det. I 2026 udgør det 54.100 kr. for personer over 18 år; for børn og unge under 18 år er beløbet lavere. Fradraget gives i den skattepligtige indkomst og indgår i beregningen af bundskat, kommuneskat og kirkeskat.

Sådan bruges personfradraget i praksis

Fradraget fordeles over året og lægges ind i skattekortet:

• Hovedkortet indeholder det månedlige eller daglige fradrag og bruges hos hovedarbejdsgiveren
• Bikortet indeholder intet fradrag og bruges ved biindkomst — ellers ville fradraget blive brugt to gange
• Frikortet bruges, når hele indkomsten forventes at ligge under fradraget, typisk for unge

Bemærk at personfradraget ikke gives i AM-bidraget. AM-bidraget beregnes af den fulde personlige indkomst fra første krone — også under fradragsgrænsen.

Overførsel mellem ægtefæller

Kan en person ikke udnytte hele sit personfradrag, overføres restbeløbet automatisk til ægtefællen. Det gælder kun ægtefæller, ikke samlevende, og det sker uden at nogen behøver at bede om det. Til gengæld forudsætter det, at parret er samlevende ved indkomstårets udløb.

For virksomheder er personfradraget mest relevant i to sammenhænge. Den ene er ansættelse af unge og studerende, hvor forkert kort kan give store afvigelser i nettolønnen — et bikort til en studerende med kun ét job giver et markant for højt træk. Den anden er ved ansættelser midt i året, hvor det uudnyttede fradrag fra årets første måneder løbende indregnes, og nettolønnen derfor kan se overraskende høj ud i starten. Begge dele giver typisk henvendelser til lønkontoret, som kan afværges med en kort forklaring ved ansættelsen.