Personlig konkurs

Indhold

Personlig konkurs er konkurs for en fysisk person — en privatperson eller en indehaver af en personligt drevet virksomhed. Reglerne er i vidt omfang de samme som for selskaber, men konsekvenserne er fundamentalt anderledes på ét punkt: gælden forsvinder ikke.

Den afgørende forskel

Når et selskab er afviklet ved konkurs, ophører det med at eksistere, og den udækkede gæld bortfalder med det. En fysisk person eksisterer videre, og det samme gør den gæld, konkursboet ikke kunne dække. Kreditorerne kan fortsætte inddrivelsen efter boets afslutning, indtil kravene forældes.

Konsekvenser

• Rådigheden over formuen overgår til kurator
• Registrering i RKI og andre kreditoplysningsregistre
• Ledelsesforbud: konkurskarantæne kan pålægges i op til tre år ved groft uforsvarlig forretningsførelse
• Løbende indkomst beholdes som udgangspunkt, men er udsat for lønindeholdelse for restgælden
• Trangsbeneficiet beskytter det nødvendige indbo og de nødvendige arbejdsredskaber

Gældssanering

Vejen ud af varig gæld går gennem gældssanering ved skifteretten. Betingelserne er strenge: skyldnerens forhold skal være varigt afklarede, gælden skal være håbløs, og der skal foreligge omstændigheder, der taler for sanering. Gæld opstået ved strafbare forhold eller ved uforsvarlig erhvervsdrift kan udelukke sanering.

Ved gældssanering fastsættes en afdragsperiode — typisk tre til fem år — hvorefter restgælden bortfalder. Der findes en særlig og lempeligere adgang for tidligere erhvervsdrivende, hvis gæld stammer fra en virksomhed, der er ophørt.

Hvorfor selskabsformen betyder noget

Netop denne forskel er det stærkeste praktiske argument for at drive risikofyldt virksomhed i selskabsform. Går et ApS konkurs, rammes ejeren i det omfang, der er stillet kaution — går en enkeltmandsvirksomhed konkurs, rammes ejeren for det hele.

For den, der driver personlig virksomhed med reelle forpligtelser, er en virksomhedsomdannelse derfor ikke en skattemæssig detalje, men en risikobeslutning. Den virker fremadrettet og skal træffes, mens der ikke er en anledning til det.