Personskat
Samlebetegnelsen for de skatter, en person betaler af sin indkomst — AM-bidrag, kommuneskat og de statslige skattelag oven på hinanden.
Indhold
Personskat er samlebetegnelsen for de skatter, en fysisk person betaler af sin indkomst. Modsat selskabsskatten, der er én flad sats, er personskatten bygget som en række lag, der lægges oven på hinanden efterhånden som indkomsten stiger. Det er derfor, marginalskatten — skatten af den sidste tjente krone — er noget helt andet end den gennemsnitlige skatteprocent.
Lagene i personskatten
For en almindelig lønmodtager beregnes skatten i denne rækkefølge:
- AM-bidrag: 8 % af den personlige indkomst, trækkes først
- Kommuneskat: af den skattepligtige indkomst, satsen varierer mellem kommunerne
- Bundskat: 12,01 % til staten af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst
- Mellemskat: 7,5 % over 641.200 kr. (2026) efter AM-bidrag
- Topskat: yderligere 7,5 % over 777.900 kr. (2026)
- Top-topskat: yderligere 5 % over 2.592.700 kr. (2026)
Oven i det kommer kirkeskat for medlemmer af folkekirken. Aktieindkomst beskattes uden for dette system med 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % derover.
Skatteloftet sætter en øvre grænse
For at forhindre, at lagene tilsammen bliver vilkårligt høje, findes et skatteloft. Overstiger summen af kommuneskat, bundskat, mellemskat og topskat loftet, gives et nedslag i statsskatten. Skatteloftet gælder ikke AM-bidrag og kirkeskat, som derfor lægges oven i. Den reelle marginalskat for en topskatteyder ligger typisk lige omkring 55-56 % inklusive AM-bidrag.
Personskatten reduceres nedefra af personfradraget og af en række skattefradrag med forskellig fradragsværdi. Et ligningsmæssigt fradrag er langt mindre værd end et fradrag i den personlige indkomst — det er en af de mest oversete detaljer, når man regner på nettoeffekten af en ordning.
For en økonomifunktion er personskatten sjældent et beregningsproblem — lønsystemet håndterer det — men den er et centralt hensyn, når aflønning skal skrues sammen. Valget mellem løn, udbytte, pension og personalegoder afhænger af, hvor i lagene modtageren befinder sig, og af hvad selskabet betaler for kronen. Den beregning bør laves eksplicit, ikke antages.
A-skat
Den skat arbejdsgiveren indeholder i lønnen og afregner til Skattestyrelsen — kildeskat betalt løbende i takt med indtjeningen.
Åbningsbalance
Den balance der ligger til grund ved starten af et regnskabsår eller en virksomheds opstart — fundamentet for det videre regnskab.
Acceptfrist
Den periode, hvor et tilbud kan accepteres med bindende virkning — fastsat af tilbudsgiver eller udfyldt af legal acceptfrist.
Aconto
En forskudsvis betaling på en endnu ikke afsluttet leverance — bredt brugt i byggeri, rådgivning og længerevarende projekter.
Acontobetaling
Den konkrete betaling på en aconto-faktura eller en aconto-aftale — penge der skifter hænder før den endelige opgørelse.
Acontofaktura
En delfaktura udstedt før en leverance er fuldført — typisk brugt ved længere projekter eller leverancer, der strækker sig over måneder.