Regnskabsår

Indhold

Et regnskabsår er den periode, virksomhedens regnskab dækker — typisk 12 måneder. For de fleste danske virksomheder er regnskabsåret sammenfaldende med kalenderåret, altså 1. januar til 31. december. Men selskaber har efter selskabsloven mulighed for at vælge et forskudt regnskabsår, fx 1. juli til 30. juni, hvis det giver bedre mening for forretningen.

Valg af regnskabsår

Ved stiftelsen af et selskab skal regnskabsåret fastlægges i vedtægterne. Det første regnskabsår kan være kortere end 12 måneder — fx fra stiftelse i marts til 31. december — eller op til 18 måneder, hvis det giver et mere meningsfuldt første regnskab.

Et forskudt regnskabsår vælges typisk af to grunde: enten fordi virksomhedens forretning har en naturlig årsrytme, der ikke følger kalenderåret (fx landbrug eller skoler), eller fordi virksomheden indgår i en koncern, hvor moderselskabet har et andet regnskabsår, og hvor sammenfaldende perioder forenkler konsolideringen.

Skifte af regnskabsår

Det er muligt at skifte regnskabsår senere i selskabets liv, men det kræver en vedtægtsændring, der skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Konsekvensen er, at der opstår et overgangsår, der enten er kortere eller længere end 12 måneder — typisk mellem 6 og 18 måneder — for at bygge bro fra det gamle til det nye regnskabsår.

Skift af regnskabsår sker ofte i forbindelse med opkøb eller fusion, hvor det nye moderselskab vil have alle datterselskaber til at følge samme periode. Det er en proces, der både kræver godkendelse fra Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen — sidstnævnte fordi skifteåret påvirker selskabsskattens periodisering og dermed kan have likviditetsmæssige konsekvenser. Et godt råd er at involvere både revisor og skatterådgiver tidligt i processen.