Regnskabsklasse D

Indhold

Regnskabsklasse D er den mest omfattende regnskabsklasse i årsregnskabsloven og dækker børsnoterede selskaber samt statslige aktieselskaber. Virksomheder i klasse D er underlagt de strengeste regnskabsmæssige krav i Danmark og rapporterer typisk efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS, frem for de danske regler.

Hvad klasse D omfatter

Klasse D er ikke defineret ved størrelse, men ved selskabets karakter:

• Børsnoterede selskaber: selskaber hvis aktier eller obligationer er optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS
• Statslige aktieselskaber: selskaber hvor staten ejer en kvalificeret andel
• Visse store fonde og finansielle virksomheder, der er underlagt særlovgivning

Konsekvensen er, at selv et mindre selskab — som ellers ville være klasse B baseret på størrelse — automatisk rykker op i klasse D, hvis det får aktier eller obligationer noteret. Det er en af grundene til, at en børsnotering er en stor regnskabsmæssig transformation og ikke “bare” en kapitalrejsning.

IFRS, halvårsrapport og offentlighed

Børsnoterede selskaber i klasse D skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Det giver tre væsentlige forskelle fra årsregnskabsloven: IFRS har flere oplysningskrav, anvender ofte dagsværdi i stedet for kostpris, og er løbende under udvikling med nye standarder hvert år. Det kræver en økonomifunktion med specialiseret kompetence — typisk en IFRS-specialist eller en dedikeret group reporting-funktion.

Derudover skal klasse D-selskaber offentliggøre halvårsregnskab senest tre måneder efter halvårets udløb og udsende selskabsmeddelelser om kursrelevante informationer i takt med, at de opstår. Den udvidede offentlighed er en af de tungeste byrder ved at være børsnoteret — og en af grundene til, at mange mellemstore virksomheder vælger at forblive private eller “afnotere” sig fra børsen igen.