Regnskabspligt

Indhold

Regnskabspligt er den lovbestemte pligt til at aflægge et årsregnskab og indsende det til Erhvervsstyrelsen. Pligten følger af årsregnskabsloven og gælder for de fleste danske selskaber — fra de mindste anpartsselskaber til de største børsnoterede koncerner. Personligt drevne virksomheder som enkeltmandsvirksomheder og I/S’er er som udgangspunkt ikke regnskabspligtige efter årsregnskabsloven, men har dog stadig bogføringspligt efter bogføringsloven.

Hvem er regnskabspligtige

Regnskabspligten omfatter alle selskaber med begrænset hæftelse — det vil sige aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber (K/S), erhvervsdrivende fonde og en række andre juridiske former. Også visse partnerselskaber og store virksomheder med personlig hæftelse kan blive regnskabspligtige, hvis deres størrelse overstiger lovens grænser.

Pligten indebærer, at virksomheden hvert år skal udarbejde et årsregnskab, der lever op til kravene i årsregnskabsloven, og indsende det digitalt til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb (6 måneder for børsnoterede selskaber). Manglende indsendelse kan udløse bøder og i sidste ende tvangsopløsning.

Omfanget afhænger af regnskabsklasse

Selvom alle regnskabspligtige skal aflægge regnskab, varierer kravene betydeligt afhængigt af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. En lille virksomhed i klasse B kan nøjes med et minimumsregnskab uden revision (i visse tilfælde), mens en stor klasse C-virksomhed skal levere et omfattende regnskab med ledelsesberetning, segmentoplysninger og en revisionspåtegning.

For den enkelte virksomhed er det derfor afgørende at kende sin regnskabsklasse — den afgør både formatet, omfanget og kravet om ekstern revision. Klassificeringen sker ud fra balancesum, omsætning og antal medarbejdere, og en virksomhed kan rykke op eller ned mellem klasserne, når den vokser eller skrumper. Det er typisk noget, virksomheden bør holde øje med, særligt i vækstfaser, hvor en opklassificering kan udløse betydelige nye krav.