Revisionspåtegning

Indhold

Revisionspåtegningen er den formelle erklæring fra revisor om virksomhedens årsregnskab. Den er typisk en eller to sider i årsrapporten og bekræfter revisorens vurdering af, om regnskabet giver et retvisende billede. Revisionspåtegningen er det dokument, omverdenen ser, og er en af de vigtigste enkelte dokumenter i hele årsrapporten.

Typer af revisionspåtegninger

Påtegningen kan tage forskellige former afhængigt af, hvad revisionen har afdækket:

• Uden forbehold (“blank påtegning”): revisor bekræfter et retvisende billede uden forbehold
• Med supplerende oplysninger: revisor henleder opmærksomheden på et særligt forhold, men uden forbehold
• Med forbehold: revisor kan ikke fuldt ud bekræfte regnskabet i ét eller flere konkrete punkter
• Afkræftende konklusion: regnskabet er ikke retvisende
• Manglende konklusion: revisor kan ikke nå frem til en konklusion

De fleste danske regnskaber får en blank påtegning. Påtegninger med forbehold eller afkræftende konklusioner er sjældne og altid alvorlige.

Hvad påtegningen signalerer

For omverdenen er typen af påtegning et stærkt signal:

• Blank påtegning: kvalitetsstempel — kreditorer og partnere kan stole på regnskabet
• Supplerende oplysninger: et punkt, der fortjener opmærksomhed, men ikke en alvorlig advarsel
• Forbehold: en konkret bekymring, der bør undersøges nærmere
• Afkræftende konklusion: alvorlig advarsel — regnskabet er ikke pålideligt

For en virksomhedsleder er målet altid en blank påtegning. Det opnås gennem god regnskabskvalitet, åbenhed med revisor, og rettidig adressering af eventuelle problemer, før de bliver til formelle forbehold. Det er en disciplin, hvor god kommunikation med revisor gennem året typisk forhindrer ubehagelige overraskelser ved revisionsafslutningen — og hvor en revisor, der opdager problemer tidligt, kan hjælpe med at løse dem, før de bliver til en formel påtegningsudfordring.