RKI
Det bedst kendte danske register over dårlige betalere — i dag drevet af Experian, med faste betingelser for registrering.
Indhold
RKI er det bedst kendte danske kreditoplysningsregister over dårlige betalere. Forkortelsen stammer fra Ribers Kredit Information, og registret drives i dag af Experian. Ved siden af findes blandt andet Debitor Registret, og en registrering ét sted er ikke automatisk en registrering det andet.
Betingelserne for registrering
Registrering er reguleret af databeskyttelsesloven og kræver, at en række betingelser er opfyldt:
- Kravet er ubestridt — er der en reel indsigelse, må der ikke registreres
- Tre rykkere er sendt med mindst 10 dages mellemrum
- Registreringsvarsel er sendt med mindst fire ugers frist
- Beløbsgrænse er overskredet — eller kravet hviler på et retsligt fundament
Registreres nogen på et forkert grundlag, kan det udløse erstatningsansvar for den, der har foretaget registreringen. Reglerne er ikke en formalitet, og et brud på dem er en behandling af personoplysninger uden hjemmel.
Konsekvenser og sletning
En registrering slår igennem i stort set alle kreditvurderinger. I praksis betyder det afslag på lån, kreditkøb, mobilabonnement og lejemål — og for erhvervsdrivende ofte også på leverandørkredit og forsikringer.
Registreringen slettes, når gælden betales, eller senest efter fem år. Betales gælden, skal kreditor sørge for sletningen, og det sker ikke altid af sig selv — det er værd at kontrollere efterfølgende.
Brug af registret i kreditvurdering
For en virksomhed er RKI mest relevant som opslagsværktøj. En kreditvurdering før første leverance til en ny kunde koster ganske lidt og fanger de mest oplagte risici. Men registret er en bagudrettet indikator: det viser, at nogen ikke har betalt, ikke at nogen er ved at få problemer.
Bedre signaler ligger typisk i egne data. En kunde, der pludselig går fra at betale på 20 dage til at betale på 50, er ofte i gang med at få likviditetsproblemer længe før, en registrering finder sted. En månedlig gennemgang af udviklingen i gennemsnitlige betalingsdage pr. kunde fanger det, mens der stadig kan gøres noget — og det er den analyse, der giver mest på debitorsiden.