Sambeskatning

Indhold

Sambeskatning betyder, at flere selskaber i samme koncern opgør deres skattepligtige indkomst samlet. I Danmark er national sambeskatning obligatorisk for koncernforbundne danske selskaber — det er ikke noget, man vælger til eller fra. International sambeskatning er derimod frivillig, men bindende i ti år, hvis den vælges.

Sådan fungerer det

• Administrationsselskabet — typisk det øverste danske moderselskab — indgiver den samlede opgørelse og forestår betalingen
• Underskud i ét selskab modregnes i overskud i et andet inden for samme indkomstår
• Sambeskatningsbidrag udligner internt: det selskab, der udnytter et underskud, betaler for det
• Hæftelse: selskaberne hæfter solidarisk for skatten af sambeskatningsindkomsten

Underskud opstået før sambeskatningen — særunderskud — kan kun modregnes i det selskabs egen indkomst. Det er en detalje med stor betydning ved opkøb: det underskud, køber troede fulgte med, kan ofte ikke bruges i resten af koncernen.

Hvad koncernbegrebet dækker

Sambeskatning følger koncerndefinitionen om bestemmende indflydelse — i praksis typisk mere end 50 % af stemmerne. Det er stemmerne, ikke kapitalandelen, der afgør det, og en ejeraftale kan derfor flytte grænsen.

Administrativt er sambeskatning en af de opgaver, der er mest udsat for at falde mellem stole, fordi den kræver et samlet overblik, som ingen af de enkelte selskabers bogholderier har. Sambeskatningsbidrag skal beregnes og bogføres i alle selskaber, mellemregninger skal afstemmes, og koncernregnskabet skal hænge sammen med skatteopgørelsen.

I koncerner med flere mindre datterselskaber er det ofte her, årsafslutningen trækker ud. En fast skabelon for sambeskatningsopgørelsen — samme opstilling hvert år, med afstemning mod hvert selskabs egne tal — flytter arbejdet fra april til januar og fjerner en af de mest tilbagevendende flaskehalse i koncernens årsafslutning.